Det kan meget vel være, at jeg for ikke særlig lang tid siden fyldte 32, som er et ganske voksent tal. Men stort set lige siden, og faktisk også lidt inden det skete, har jeg ikke lavet andet end at være alt andet end 32.

Jeg giver min sygdomsperiode skylden. Der er tre måneders liv der skal indhentes, og så bliver man eksempelvis nødt til at drikke øl på en tirsdag.
Ligesom man også bliver nødt til at lave alle mulige andre ting hver dag end bare at gå i seng og være frisk til at gå på arbejde.

Og det der med at stampe en normal hverdag op, og finde ud af at købe ind og have normale ting i køleskabet, er også rimelig svært. Det er lidt som om at når man i tre måneder ikke rigtig har købt ind, og enten har fået andre til at gøre det, eller kun har købt ind efter hvad der var kæbe-kompatibelt, så er det enormt svært at få samlet en afbalanceret indkøbskurv, som ikke indeholder 90% slik – hvis man da overhovedet kan huske at gå i Netto.

Så da jeg nu på tredje dag har glemt at købe smør, har jeg kastet håndklædet i ringen. Den der hverdag må vente til jeg kommer hjem fra Mexico. Det er bare for uoverskueligt at finde det normale leverpostejs-niveau inden.