The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Hvad fanden! Dør hun?!

Jeg var total højkulturel her til aften og i Operaen og se Carmen. Det var min mor der havde haft spenderbukserne på og insisteret på at give familien lidt dannelse – hvilket også helt okay. Specielt når man ved, at hvis man havde været hjemme, havde man set Paradise…

Som nærmest den eneste i familien havde jeg ikke fået lektier for, og skulle ikke læse op på historien osv. for jeg “kunne den jo godt”.
Altså jeg har nu, inklusiv i aften, set Carmen to en halv gang. Første gang da jeg var tolv år og egentlig mest bare husker det som en laaaaang og kedelig aften. Og anden gang for et par år siden, hvor det var udendørs og blev stoppet halvvejs på grund af regn.
Så det der med slutningen sad ikke så skide meget fast. Fandt jeg ud af.

Inden forestillingen kunne jeg brilliere overfor de andre med al min mageløse viden om at hun er sigøjner og arbejder på tobaksfabrikken. At alle soldaterne vil have hende. Og så at der er noget med en tyrefægter.

I anden pause nævnte min mor at den slutter med at hun bliver dræbt – og det var ligesom bare gået helt hen over hovedet på mig. Ligesom jeg egentlig også helt havde glemt alt det med at de var smuglere, som jo er halvdelen af stykket.
Det giver sig selv at jeg ikke kan huske slutningen fra den halve forestilling, men alligevel burde jeg vel have vidst det?!

Nå, men forestillingen var jo god – men jeg synes godt nok de grundlæggende en samling tøjter og ryggesløse flaner. Selvom der er fire akter at gøre godt med, så skal jeg da lige love for at de skifter kærlighedsside en del gange undervejs, og på ingen måde er nærige med kærlighedserklæringerne efter to sekunders flirten.

Men Carmen dør altså tilsidst. Sådan er det vel bare, når man er en smugler-tøjte der på den ene side kaster om sig med kærlighedserklæringer og på den anden side er maks nærig med dem. For fanden, Carmen! Manden skulle hjem til sin døende mor, og straks kaster du dig over duden i gøglertøj aka. toradoren. Sgu ikke helt i orden.

Previous

Ironisk…

Next

Pigen og Lygtepælen

2 Comments

  1. Malene

    Ha ha troede også jeg kunne historien men efter din forklaring har jeg tydeligvis noget at læse op på :-)

    • The CityGirl

      Men så kan man også blive overrasket over handlingen! Så helt skidt er det jo ikke ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén