The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Sidste nat med kæben

I fredags holdt jeg “Sidste nat med kæben” sammen med vennerne – også selvom det teknisk set først er i nat.
Men jeg tænkte, at det nok ikke ville være skide smart at møde bagstiv op til operation i morgen tidlig, så derfor blev det henlagt til fredag.

Og det kan godt være at jeg skal gøre det noget oftere, for åbenbart får man gaver, når man skal brækkes op i hovedet. Oraklet kom med lækker pose espresso kaffe direkte importeret fra Rom, Mr. Whiteaway gav en flaske bobler – og Biologen teasede med en tur til London, som først skulle være på hendes fødselsdag, men som jo alligevel ikke lade sig gøre eftersom hendes fødselsdag falder lige ned i den sygdomsperiode, hvor jeg er (nærmest) syet sammen i munden. Så idet hun skulle til at aflyse, greb jeg bolden og fik (lettere desperat) sagt, at vi da bare kunne gøre det til januar. Der findes jo ingen regler for, at man ikke må forhandle gaver…

Og så gik det ellers slag i slag, som det altid gør, efter den helt trygge samme devise, med stort set samme middag, som vi plejer at køre (moules, bøffer og creme brûlée), hvor det godt kan være at det er mig der har inviteret til middag – men det ændrer ikke på, at mine gæster gerne vil stå i køkkenet.

Og sammen med maden, flød alkoholen også i linde strømme – så meget, at vi på et tidspunkt stoppede op og studsede over, at vi havde SÅ mange flasker stående på bordet. Men alligevel ikke noget vi gjorde noget ved. For når man holder sidste nat med kæben, så skal der hverken mangle god hvidvin, rødvin, bobler eller G&T. Og det gjorde der heller ikke.

Nu er det så bogstavlig talt sidste nat med kæben lige om lidt, og selvom jeg stadig er pissebange, har jeg alligevel formået at oparbejde en eller anden (ret foruroligende) form for zen-mentaltilstand. Jeg ved ikke helt hvor den kommer fra, men jeg er ret sikker på at jeg nok skal være tilbage til mit hys jeg, når jeg imorgen bliver hentet af sygetransporten (aka. far og mor) kl. 5.30.

Og så er jeg ellers spændt på hvad vi skal få tiden til at gå med, når jeg skal være der 7.30 og først opereres ved 11-tiden. Umiddelbart foreslår jeg Scrabble, men jeg kender jo ikke hospitalsrutinerne. Måske de er mere til Mikado.

Previous

Hverdagstanke #25

Next

Go home, Marlon Brando!

3 Comments

  1. Dejlige venner, du har!
    Og du skal naturligvis QuizBattle i ventetiden. Best of luck til dig – og jeg lover at krummer de så meget som et hår på dit hoved, så kommer jeg efter dem.
    Er i forvejen i meget dårligt lune for tiden, klager over alle (også OUH) og har en udstråling som en pittbull, så just say the word!

  2. Held og lykke, CG…

  3. Håber det går så godt som det kan!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén