The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Onde, onde piger

Klokken tolv gik jeg syg hjem fra arbejde. Jeg måtte erkende, at gårsdagens sløjhed ligesom ikke bare gik væk af sig selv.
Og den enes sygdom er jo den andens fest; UndercoverDog var ekstatisk da jeg trådte ind af døren. Desværre måtte jeg jo agere verdens dårligste hundesitter, og bare falde omkuld på sofaen.

Fem minutter efter begyndte UndercoverDog at gø af vinduet, som om helvede var løs. I min egen selvmedlidenhed kunne jeg ikke gøre andet end at få hende til at holde op. Det varede to minutter, så var helvede løs igen. Og så kiggede jeg ud af vinduet og så dette her:

20120822-183644.jpgEn bamse der valsede op og ned og frem og tilbage foran vinduet.
Først troede jeg at pigen, der bor deroppe, var igang med at fire en bamse ned på gaden til en ven. Det ville jo være det mest normale.

Men efter en del gange, hvor bamsen nærmest kun var ude foran mit vindue, stod det ret klart, at hende og en veninde havde luret at der var en hund i denne lejlighed, og helt tydeligt syntes det var sjovt at skræmme livet ud af den. Hvilket ikke slog fejl.

Tilsidst tog jeg min feberramte krop, åbnede vinduet og greb fat i snoren – samtidig med en gammel skolekammerat gik forbi nede på gaden og hilste hjerteligt. Og samtidig med at jeg kunne høre to piger råbe “Undskyld! Undskyld!”, mens jeg skiftevis hilste hjerteligt på gammel ven og skiftevis råbte arrigt op til tøserne at de skulle stoppe det der crap.

Hvis ikke jeg havde feber, så havde jeg fundet en saks, kappet snoren og afleveret bamsen efter hendes mor var kommet hjem. For det er fandme dårlig opdragelse! Og efterlader mig med spørgsmålet om hvorvidt de har gjort det hver gang jeg har passet UndercoverDog? På den ene side vil det forklare en del. På den anden side synes jeg det er flot at hun alligevel virker relativ normal, hvis hun har været udsat for sådan noget gøgl hver gang. En ting er i hvert fald sikkert; hvis jeg fanger pigerne i deres stunt igen, så falder hammeren!

Previous

Direkte ind på foie gras-kontoen!

Next

Hverdagspoesi IV

16 Comments

  1. NoSoUndercoverAfterAllDog. :ob Har hun efterhånden fast bopæl hos dig?

    • Der skulle så have stået: NotSoUndercoverAfterAllDog.

      (Okay, det falder li’som lidt til jorden, når man ikke selv kan skrive det rigtigt).

      • The CityGirl

        Jeg håber inderligt at det er den eneste gang de har lavet det trick! Alternativt håber jeg at ALLE i ejendommen har arbejde og ikke er hjemme i løbet af dagen. For der har jo ikke været noget tidligere, efter jeg er kommet hjem fra arbejde…

        Og nej, hun har ikke flyttet adresse – men er her ret meget pt.

  2. Piger er noget fanden har skabt! Den eneste grund, der er til at glæde sig over selv at være en, er at man selv er Product of Evil og som oftest kan holde deres modbydeligheder stangen. Men nogle gange er vi altså også helt rare…men kun nogle gange.

    Næste gang – klip snoren og lad bamse dratte til jorden.

    • The CityGirl

      Lige præcis! Men altså… jeg har sgu aldrig drillet dyr jeg ikke kendte… Hun har aldrig mødt UndercoverDog eller mig. Det er altså en kende mere ondt end jeg nogensinde kunne finde på…

      Og ja, snoren bliver helt sikkert klippet næste gang! Måske UndercoverDog så kan få en ny bamse…

      • Jeg er helt enig. Bliver også lidt usikker på egne evner, men tæller kogende vand på myrer? – for så har jeg drillet dyr lidt.

        Klart ny bamse til UndercoverDog!

        • The CityGirl

          Myrer tæller aldrig! Jeg kunne stadig godt finde på at hælde kogende vand på dem i dag…. ;-)

  3. Stakkels UndercoverDog :-( Men når du nu høster den der bamse, næste gang tøserne er i gang med at svinge med den, hvad vil du så egentlig sige til deres mor?? For at svinge med eller hejse en bamse op og ned uden for en principielt tom lejlighed er vel svært at se som andet end ret harmløst? Øv, møgunger!

    • The CityGirl

      I know – men jeg vil sige at jeg passer en hund. Det sagde ejendomsmægleren i sin tid at man godt måtte. Så jeg har teknisk set mit på det tørre. I hvert fald mere end hvad pigerne har!

  4. Fuck nogle bitch’es! Jeg havde ikke klippet snoret; jeg havde seriøst overvejet at halshugge bamsen. Æv – hvor jeg kan blive sur over sådan noget. Og “undskyld, undskyld” er bare ikke nok eller OK.
    Tror egentlig at jeg var trampet op og sagt “Det må I ikke. Jeg passer denne her hund, den er faktisk sød – kom ned og sig undskyld til den” (ved godt at du var syg og all that jazz…men…)

    • The CityGirl

      Nej, det er ikke godt nok. Men med feber und alles så magter man ikke særlig meget… Hvis jeg nogensinde møder pigebarnet, så får hun også en spids bemærkning med på vejen – som minimum!
      Men du skal også tage med i ligningen, at man var rimelig paf over hvad der foregik. Da det endelig gik op for mig…

  5. Dut

    Tror ikke de piger var klar over, at de skræmte din hund. De har sikkert bare troet, at de har vækket dens jagtinstinkter.

    • The CityGirl

      Jeg tror udemærket godt de var klar over hvad de lavede – at dømme ud fra deres fnisen, stemmeføring ved “Undskyld, undskyld”, og så bare generelt det at 12-årige piger kan være ekstremt onde.
      Og hvis det så “bare” var at vække jagtinstinkter, er det jo stadig noget man ikke skal gøre…

  6. Klaus

    “Det sagde ejendomsmægleren i sin tid at man godt måtte” …Ejensdomsmægleren tjente mange tusinde kroner på at sælge den lejlighed. Det kan godt have påvirket hans fortolkning af andelsforeningens husorden. Læs den hellere selv inden du pifter pigernes cykler.

    • The CityGirl

      Nu pifter jeg ikke nogen cykler, for dét må man til gengæld ikke ;-)
      Der står ikke at man ikke må passe dyr, så selvfølgelig må man det. Og nu kender jeg tilfældigvis min ejendomsmægler; hun har ingen interesse i at fuppe mig på så latterligt et punkt. Og har da selvfølgelig læst husordenen, hvor der står at man ikke må holde husdyr. Dette er jo ikke det samme som at passe nogen i et par dage ;-)

  7. Klaus

    Nårh ja, når det blot er et par dage ;)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén