Jeg blev grebet af en stemning, efter at have læst ovre hos Julie. Hun havde været til fest i ny kjole. Og så tænkte jeg, at det skulle jeg da også.
Så i stedet for egentlig at bruge tid på at forberede den housewarming jeg har inviteret til på lørdag (jeg er åndssvagt meget bagud der!), brugte jeg tiden konstruktivt på at finde en ny kjole.

De koster jo ikke en skid, og hvem vil ikke gerne lege Audrey Hepburn for en aften? Jeg vil i hvert fald gerne. Således så gjort. Kjolen kom, og jeg tog den på, og konstaterede, at jeg ikke havde nogen bryster. I hvert fald ikke synlige i den kjole. Og at der hvor mine bryster skulle sidde, var der bare en masse løst stof, som hånede de alt for små bryster.

Så prøvede jeg en push-up bh. Stadig ikke nogen bryster. Så fandt jeg nogle ekstra bryster i skabet – sådan nogle gelé indlæg, som er mega træls at rende rundt med, fordi når man har dem på OG en push-up, så føles det som om ens bryster går i forlængelse med dobbelthagen. Det virkede lidt, men risikoen for at jeg drysser gelé bryster udover dansegulvet vil være ret stor. Husker jeg svagt, fra sidste gang jeg havde dem på…

Nu har jeg vasket kjolen og håber den er krympet lidt. Mest omkring brysterne. Hvis ikke må jeg lære at sy inden på lørdag, alternativt købe en af de der super-push-up bh’er fra H&M, som nærmest ligner brynjer. Som jeg næsten er lidt bange for. Eller bare tage en anden kjole på, som ikke håner mine bryster.
Bryster burde altså være default! I hvert fald når man er kvinde.