En ualmindelig grim hund!
Hverken regn, skybrud eller almindelig dansk sommer kan stoppe et Ålegilde. Og heller ikke i år. Det hele gik faktisk nogenlunde efter bogen: ål, snaps og øl, haltende versefødder, de fleste sange sunget i kanon og et par fulde onkler.
UndercoverDog opførte sig til UG med kryds og slange, og fandt ud på aftenen en rolig plads på bænken ved siden af mig, i sikker afstand af både banjo og fuldskab.
Og selvom jeg ved, kva at jeg er opvokset til disse åle-events, at man skal lægge øre til mange latterlige ligegyldigheder, så er der alligevel grænser. Måske fordi man er blevet voksen i mellemtiden.
Så da den ene fulde onkel først kastede et blik ned på sovende UndercoverDog og så op på mig, for derefter næsten at råbe “Det var dog en UALMINDELIG grim hund!”, var det der jeg satte grænsen. Den der senior-generation får lov til meget, men der er ingen grund til at være direkte dum i nakken.
Så det sagde jeg til ham, på stille og rolig og ædru (i forhold til ham) vis – bad ham diplomatisk om at holde kæft, og så i øvrigt komme igen når han var ædru, og så kunne vi tage denne “vigtige” diskussion. Hvilket fik ham til at trække gevaldigt i land.
Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad folk synes om UndercoverDog – men at begynde at angribe hende ud af det blå, på en ganske latterlig måde, magter jeg ikke. Jeg har det bare svært med dumme mennesker, på den helt principielle måde. Og tydeligvis gør snaps ikke alle mennesker lige kloge.
UndercoverDog var også ligeglad. Hun vidste nemlig godt hvor hun skulle holde sig til, så hun pendlede fint mellem Yndlingonklen, Miss Cool og jeg – og lidt i køkkenregionerne; man kunne jo være heldig at få et stykke ål.
Og da vi næste dag kørte hjem, lidt matte i koderne, grinte Miss Cool og jeg hele vejen ind til København af “ualmindelig grim hund”-bemærkningen. Og filosoferede over, hvad der mon var sket, hvis det samme var blevet sagt om et af de små børn. Så havde fuld onkel nok ikke været i live nu.
Man må godt være fuld. Man må også godt være dum at høre på. Man må endda godt være friskfyrs-irriterende når man har fået snaps. Men der er bare ikke nogen grund til at være dum i nakken, på den helt, helt dumme måde.
Det er utroligt, som folk engang imellem skal komme med smådumme bemærkninger om ens hund. Har jo en old english sheepdog – og har fået uendelig mange og dumme bemærkninger om hår i øjnene, om den har øjne (selvfølgelig har den IKKE det!), om den kan se, om den kan…blablabla…smiler overbærende til folk og spørg om de har mødt en hund med førehund eller hvordan? Min hund har sq nok øjne, og der er en grund til hår foran øjne…Alternativt må jeg vel være dens førehund!
…og mht. ålegilde. Har det samme i min familie – og der skal man spise (minimum) så mange ål at ben kan ligge i cirkel på yderkanten af tallerken.
Ja, det er helt åndssvagt. Måske har dem der spørger om din hund ingen øjne har, også drukket snaps? ;-)
Til vores ålegilde skal man heldigvis ikke fylde en hel tallerken – men hvis man gør, så får man naturligvis stor applaus! Det kommer jeg aldrig til; ål smager godt, men bare ikke i for store mængder. Så smager de for meget af… ål..
Muligt nogle af dem har drukket snaps – men der er faktisk mange forældre, som laver “nej – se Andreas – den hund har ingen øjne…”. Øhm – du er så 35 år og har ufatterlig dårlig humor og ingen pli! Well, well…
Holder faktisk pause fra ål. Må ha’ indtaget en overdosis, og synes nu at det smager alt for fedt. Men håber at komme tilbage til stegt ål med persillesovs og røget ål med røræg…(kan mærke at jeg er på vej nu hvor jeg skriver det…)
Selvfølgelig er det forældrene – børn er jo ikke så dumme!
Røget ål med røræg – dét er noget helt andet! Det kan jeg spise i utrolig store mængder! Hvor imod stegte ål når et naturligt stop efter 2-4 stykker for mit vedkommende… Men det smager sgu godt :-)