Hverdagstanke #13
Jeg er virkelig glad for at være genforenet med min cykel igen. Virkelig meget! Også selvom København siden sidst, har lavet grøn bølge for cyklisterne, så os med minus kondition dør en lille smule mere (hvad er der nu i vejen med et lille rødt lys i ny og næ?!).
Men jeg kan leve med det. Det er gratis motion og alt skal jo nok blive godt igen!
Det samme kan man ikke sige om lorte Christiania cyklerne, som jeg på en måde får dobbelt så meget “glæde” af, nu jeg er rykket det længere ud på stenbroen.
Og det kan godt være, at der er blevet anlagt bredere cykelstier, men sådan noget preller jo af på de der speltmødre med deres Christiania/Nihola-lorte-cykler, som placerer sig sikkert i midten, i et tempo skildpadder kan slå.
Der er jo noget helt fundamentalt galt med de der typer. For det første, bare det faktum at de køber sådan en lortecykel! For det andet, at de tror at de er dronningerne af trafikken og vi andre bare skal indrette os.
Jeg ved ikke hvornår det sker, men jeg er ret sikker på, at på et eller andet tidspunkt flyder bægeret over med Christiania og Nihola cykler, som ALTID cykler langsomt. ALTID skal trille op foran i krydset, så vi alle sammen skal overhale en gang mere. Og ALTID bare er i vejen på alle måder!
På et tidspunkt kommer jeg til at sparke alle de lorte cykler hele vejen ud af Nørrebrogade, hele vejen ud af Frederikssundsvej og hele vejen ud af byen. Det er bare et spørgsmål om tid.
He he, præcis sådan har jeg det også. Altså bortset fra, at her drejer det sig om bilister med campingvogne på små midtjyske landeveje ;-)
Åh, campingvogne… det er jo bilernes svar på en Christiania cykel – eller også er det omvendt. De er TOP TRÆLS!
Da jeg kørte til Odense i mandags kunne man tydeligt mærke på antallet af campingvogne, at sommerferien så småt er ved at begynde… Hader også campingvogne helt vildt meget….
Ahmen – kan vi ikke tillade os at generalisere over alle dem, som cykler op foran ved hvert kryds. Why? Oh why? Især de 19-årige veninder, som skal cykle (fucking langsomt) ved siden af hinanden og sludre…argh!
ps: når jeg cykler christiania (og det gør jeg engang imellem – 3 gange om måneden i weekenderne! Shoot me!) så hænder det faktisk at jeg overhaler nogle andre cykelister…just saying…
Ja, lad os endelig generalisere! For det er stort set altid de langsomme der vil op foran – og så kan man ellers ligge og overhale dem hele vejen hjem…
PS. Jeg er skuffet over at du cykler Christiania, men jeg har fuld tiltro til at du er en af de fornuftige! Som ikke breder sig på hele cykelstien – og i øvrigt er bevidst om at du cykler rundt med et helt hus… Håber du er undtagelsen der bekræfter reglen! ;-)
Hvorfor skal de tøzer (Z er med fuldt overlæg) man har overhalet 10 gange ned af Nørrebrogade partout køre forbi igen og igen ved rødt og holde midt i fodgængerfeltet og genere fodgængerne og skabe åndsvage situationer når man skal overhale dem for 10′ende gang. Argh! I kører så langsomt at I ikke vinder en skid ved det. Fat det dog!
Undskyld – “Rant over” fra en sur “gammel” stodder…
Hørt!