Hej nye naboer!

Jeg har ikke mødt nogen af mine nye naboer endnu – men de har helt sikkert hørt mig nu. For den sidste halvanden time har jeg hængt ud med min lorte reol. Vi har virkelig haft hardcore kvalitetstid sammen nu, hvor jeg både har bandet, råbt, sparket og svedt.

Der mangler tre dyveler og der er 8 skruestrammere (eller hvad de nu hedder eller er..) i overskud. Den ene side sidder ikke sådan helt på, for den kunne hverken hamres, sparkes eller tvinges helt på. Oh, the joy of IKEA-crap!

Min gamle skade i lænden er sprunget op igen, men reolen er rejst op (ved et ukendt mirakel?!) og alle bøgerne er næsten pakket ud. For hold nu kæft, hvor er bøger taknemmelige at pakke ud! (Når de først er slæbt op..).

Men hvornår er der nogen der opfinder nogle flyttekasser, som ikke bringer kaos ved deres blotte tilstedeværelse? For man behøver jo faktisk ikke andet end tre sammenklappede flyttekasser og sig selv for at udgøre et hysterisk kaos, sådan som man altid kommer til at stå at fægte med dem, for at få skik på dem. Hvilket aldrig lykkes.