Jeg giver Fucking Ingenting skylden. For mens jeg residerede deroppe, sad jeg bare og lavede ingenting. Bogstavlig talt. Det var lortevejr, og selv en tur til købmanden krævede bil. Hvilket krævede at jeg tog mig sammen. Hvilket skete sjældent.

Men nu er Fucking Ingenting en saga blot, og derfor skulle jeg lige i Fona i frokostpausen.  For Projekt “Få alle lorte-dvd-cases til at forsvinde op i den blå luft” har været sværere end først antaget. Hvorfor kan man ikke bare købe de der cases alle steder?!

Anyway, det viste sig, at der lå ret mange butikker mellem arbejde og Fona. Og dem kan man jo bare gå ind og kigge i. Bare sådan! Bare fordi man kommer forbi! I Fucking Ingenting kommer man jo aldrig forbi noget, bare sådan. Så det blev jeg nødt til.

Fona havde en case, men den var dyr – men umiddelbart det eneste jeg har været i nærheden af. Tilfældigvis kom jeg så næsten forbi en TP Musikmarked på vej hjem, og ville lige gå forbi der. Og de havde noget der var meget bedre – og billigere! Så jeg shoppede løs af det.

Men så skulle jeg ned i Fona igen og levere den førstindkøbte tilbage. Og det viste sig, at der også lå utrolig mange butikker mellem Fona og TP – og når man lige har fået 200 kr. tilbage i Fona, kan man jo passende gå over på den anden side og forære dem til Sephora i bytte for shampoo plus det løse…

Det var faktisk næsten et mirakel! Tænk sig, at man bare kunne gå i butikker. Bare fordi man lige kom forbi! Ligesom man kunne smide to milliarder dvd cases ud, da man kom hjem, og få det hele til at passe ned i fin retro kuffert – og stille Don Draper oven på.