Det er jo ikke nogen hemmelighed at dette boligsalg er gået lidt trægt. At købere nu til dags er hysteriske idioter med absurde krav til deres boliger. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig af alle de fremvisninger – dels fordi folk er åndssvage. Primært fordi jeg ikke magter mere oprydning og rengøring på den der enerverende konstante måde.

Men så var det, at Færøerne pludselig kom på banen og viste interesse for lejligheden. Og jeg skal ikke dømme nogen på noget. Penge er jo penge – eller det håber jeg. For man kan heller ikke lade være med at sidde og tænke, om man egentlig bare køber lejligheden selv én gang til. Altså fordi Færøerne jo sidder rimelig tungt på bistanden fra Danmark (ergo mig – jeg er jo HELE Danmark!) og alt det der… Men lad nu det ligge. Jeg sælger gerne til færing!

Problemet er bare, at pengene ER på færøerne og pigebarnet der vil have lejligheden er her. Og så begyndte jeg at blive træt. Og en lille my stresset. For jeg har jo møde i banken om omlægning af lån lige om lidt. Og jeg har linet hele vennekredsen op til at tvangsmaling af lejligheden i weekenden. Men hvis Færøerne vil købe, så skal vi jo ikke alt det der! Så ville det faktisk være rart hvis Færøerne kunne få fingeren ud og tage en beslutning.

Så nu jeg vist nok sagt ja til Færøernes nærige bud. Men hvis ikke de kan finde ud af at lave hurtige handler, så kommer der ikke nogen underskrift fra mig. Så er jeg bare videre i teksten med låneomlægninger og maling!