Hit’n'run
Jeg føler, at jeg er i gang med at lave en hit’n'run på min lejlighed. Da jeg i går aftes i nat stod og pakkede alt mit sommertøj ned i kufferter blev jeg først helt glad, fordi jeg ubevidst i et splitsekund følte, at jeg pakkede til en ferie i noget sol og varme.
Jeg måtte hive mig selv ud af drømmetankerne, og huske mig selv på, at jeg bare var ved at pakke alt overflødigt ned, så det kan køres væk, og så det bliver en lille smule nemmere at få malet lejligheden – som nu er det vi gør.
Men da klokken faktisk var omkring et om natten, blev jeg pludselig grebet af trangen til rent faktisk at skride med den der kuffert med sommertøj. Fordi det føltes som jeg var på flugt, på den der måde de altid gør på film, når de skal forlade landet mega hurtigt inden politiet finder dem og de ryger bag tremmer for at have myrdet 100 ludere og røvet en milliard.
For de pakker jo heller ikke sådan særlig praktisk – de tager bare det nærmeste der er i skabet, kaster det dramatisk ned i kufferten og løber. Ligesom jeg også gjorde.
Og tager ud i lufthavnen iført paryk og store solbriller iført, køber en billet til Sydamerika og lever i sus og dus og solskin til deres dages ende.
Jeg gik bare i seng. For jeg havde jo ikke lige myrdet 100 ludere og har heller ikke lige en milliard jeg kan leve for. Den står ligesom i lejligheden, og jeg tvivler på, at man kan sælge en lejlighed på at lave et hit’n'run på den, og bare tekste ejendomsmægleren med “Er taget til Sydamerika. Bare overfør pengene når lejligheden er solgt. Hej hej!”
Fra samme skuffe:
Pakke kuffert med sommertøj uden at skulle på ferie – det er godt nok selvpineri af værste skuffe. Stakkels dig, at du kan være så ond mod dig..
Ja, jeg anbefaler det heller ikke. Kun noget man skal gøre hvis man virkelig er tvunget til det… Eller selvfølgelig rent faktisk laver en hit’n'run!