Kære Helle
Jeg er sådan 97 % sikker på, at næste finanskrise-bølge kommer lige om lidt. Altså hvis jeg gør det, som jeg måske har tænkt mig. For hver eneste fucking gang jeg bare tænker på at sælge min lejlighed, er der kommet en finanskrise buldrende og har lagt gaderne øde for købere, og bankerne sure.
Der er dog 3 % chance for at det ikke sker. For denne gang er det faktisk ikke mig der har taget initiativet – hvilket MÅ tælle for noget på finanskrise-karma-kontoen!. Det er min gamle ejendomsmægler som ville høre hvordan det gik (underforstået: Har du stadig en lejlighed du gerne vil af med?).
Derfor lægger jeg alt mit håb ned i de tre procent, og tager et møde med damen.
Så Kære Helle T.,
Jeg håber inderligt, at du er dybt optaget af alle personsagerne i regeringen, at du ikke begynder at tale om boligpakker (igen) eller andre ting, som vil stoppe det hele. Faktisk håber jeg lidt, at du bare vil forholde dig helt roligt indtil jeg er videre i systemet.
For hvis du fucker det op én gang til, så bliver jeg jo nødt til personligt at møde op og tage et alvorsord med dig – og her vil ingen fine floskler, tasker eller PET-vagter hjælpe.
Bare sæt dig ned og flet nogle julehjerter med Villy og Ole, spis en pebernød og vær helt, helt stille. PFT!
Bedste hilsner
The CityGirl
Fra samme skuffe:
