The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Ferie for feriens skyld

Det er meget lang tid siden jeg har haft SÅ meget brug for at holde ferie. Bare trække stikket og råbe “See ya, losers” og skride i lufthavnen med en kuffert der blev pakket uden et særlig stort overblik (hvor ER den hvide tubetop som jeg sværger på jeg smed ned i rodet?!).
For nogle gange, så begynder tingene at svaje og true med at ramle, og så er den bedste kur som bekendt at stikke af – og ignorere de ting som allerede er ramlet.

Jeg holder to ugers ferie bare sådan ud af det blå. Jeg ved det er uset, frækt og noget man bare ikke bør gøre. For hvorfor hive to uger ud af kalenderen i november måned med mindre man skal køre tværs over USA eller på rundrejse i Kenya? Det gør man bare ikke.
Jeg gjorde det alligevel, og pakkede kufferten, tog med charter flyet til Malaga. Ned til Kat. Ned til frikvarter og helle. Hvor jeg også er for første gang uden at have noget som helst urgent på to-do listen. Bevares, der er et par punkter, som ikke gør noget hvis jeg engang når så langt. Men jeg behøver ikke, så indtil videre er den største opgave at få løst Den Store Midterkryds. Hvilket man i øvrigt ikke skal kimse af.

På dag tre i min ferie kan jeg kun anbefale det. Altså det der med at holde ferie for at holde ferie. Og ikke det der med at holde ferie for at nå at opleve tusind ting, som man alligevel ikke rigtig oplever.
Måske spilder jeg to ugers god, fed ferie på ingenting – men på den anden side, så slipper jeg for efterår en stund, får et par solstråler, slipper for at forholde mig til visse ting og får sovet længe. Og det synes jeg egentlig er en ganske fin byttehandel.

Tak Far, fordi du gad smide en flybillet på bordet!

Previous

Postkort fra en sur, gammel dame

Next

Kvinde i lænestol

1 Comment

  1. Synes godt om. :)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén