Og så blev det hele bare lidt mærkeligt…
Efter nærkontakt med netbanken i formiddags, hvor de der fucking realkredit-typer åbenbart havde hugget 1400 kroner fra mig, sendte jeg en venlig, men meget bestemt mail til min bankrådgiver. Lidt for at forsvare min slunkne opsparingskonto, men også lige for at markere. Jeg mener, man hugger ikke bare penge fra folk uden at sige det!
Et par timer senere ringede hun så tilbage til mig, og forklarede på en virkelig overbevisende og saglig måde, med utrolig saglige, faktuelle argumenter og forklaringer, hvad røveriet var gået ud på. Og fortalte at de også havde sendt et brev… Og så måtte jeg jo indrømme, at jeg ikke rigtig har for vane at åbne breve fra banken – men prøvede også at forklare, at det jo altid bare er ligegyldige oversigter, og at det er derfor de aldrig bliver åbnet…
Lidt pinlig berørt over, at jeg var blevet fanget i at jeg ikke åbner breve fra banken, forsøgte jeg at dreje samtalen over på at de jo under alle omstændigheder ikke har lov til bare at trække penge fra en random konto – hvilket hun bare gav mig ret i, og lovede at sige til dem, at de ikke måtte røre min opsparing.
Hvorefter hun fortsætter med at hyggesnakke om hvordan det går, og om der er sket noget nyt i mig liv, og slutter af med: “CG, nu jeg lige har dig; vil du ikke med i teatret?” – og så var jeg røget helt af sporet, og fik sluttet samtalen af med et “Nåmen… så ses vi bare i teatret!”.
Det kan godt være det er noget kundepleje-halløj, og jeg synes virkelig min bankrådgiver er meget sød, men det her blev alligevel lidt for mærkeligt – ikke mindst fordi jeg ikke helt ved hvad jeg sagde ja til. Men vi ses i teatret!
Fra samme skuffe:

Genopførelse af Ebberød Bank?
Måske? Hvis man er heldig – eller noget… Jeg ved det ikke; fik ikke rigtig fat i andet end datoen og at hun ville sende et brev…
Lyder sgu lidt som om de HAVDE jokket i spinaten når hun nu inviterer dig i teatret. Eller også betaler du for meget i den bank og de er bange for, at du skal skride til konkurrenten.
Men det havde de faktisk ikke – altså hvis man skal tro hendes meget saglige, rent faktisk fornuftige forklaring. Eneste fuck up var at de havde taget det fra opsparingskontoen – og derudover var det ikke hende der havde gjort det…
Og det med teatret var bare sådan helt emneskift – næsten som om vi var veninder og sådan lidt a la “Åh forresten, nu jeg lige har dig, kommer jeg lige i tanker om…”
Er jeg den eneste der skal i teatret med min bankrådgiver??
Pas hellere på, at de ikke også trækker dig for teaterbilletter. :ob
Kunne være smukt med tvangs-date med bankrådgiver som man selv skulle betale for…
Hmm. Nej, du er ikke den eneste der skal i teatret med din bankrådgiver. Er nu også blevet inviteret. Tænker, at jeg må betale for meget for det jeg får i banken!
Men ses vi så også i teatret??
Jeps! :-)
Sejt! Fandt du så ud af hvad det var vi skulle ind og se??
så skal du huske at åbne det brev, der forklare hvad det teater-halløj går ud på :)
Har idag ringet til et hotel, som jeg troede, jeg havde glemt min Iphone på, fik at vide jeg skulle ringe igen om 10 min., når hun lige havde talt med en eller anden “glemte sager person”, for så at opdage at den lå i min taske….. ups! Har altså ikke ringet igen og fortalt at jeg har fundet den.
Ja, jeg må nok sådan helt generelt begynde at åbne breve fra banken…
Og jeg ville også have haft overordentlig svært ved at ringe tilbage og fortælle at den savnede telefon lå i tasken… Husk ikke at bo på det hotel igen ;-)
Du er ikke den eneste, der får tilbudt teaterbilletter. Det har vores bankrådgiver gjort et par gange.
Nånå, flere gange endda? Så er man ikke så speciel alligevel… hrmpf!