Kram en mafioso
Jeg sad lige og brushede up på Siciliens historie; det er trods alt det mindste man kan gøre, inden man indtager øen og forventer at blive beriget med sol og lækker mad i lange baner.
Og jeg må sige, at efter at have læst lidt om deres historie, så har jeg næsten ondt af dem! Det er jo en af de mest voldtagede øer ever!
Først kom grækerne og fønikerne og skulle lige bruge øen som handelsstation i omkring 500 år indtil romerne kom i 230 f.kr, smed grækerne ud, konfiskerede al jorden og levede det søde liv som hensynsløse forpagtere.
Men al god vin varer ikke evigt, og Romerriget begyndte at krakelere, og dér så germanske stammer deres snit til erobre og plyndre Sicilien. Men byzantinerne er åbenbart ikke dem der bare lade sig vælte over, så de startede bare en stor krig og blev ved indtil de vandt den i år 550.
Det gav så ro i nogle hundrede år, indtil en byzantisk officer blev tøsefornærmet i år 827 og ville af med sin kejser. Så han hentede araberne, som lige kunne stille med en stor hær der på sølle tre år fik erobret hele øen (pånær Taormina, der holdt stand helt indtil 902). Muslimerne var ikke så glade for de nøgne statuer, så de kastrerede lige dem alle sammen inden der faldt ro over Sicilien endnu engang.
Bedst som alting er ved at være godt, så kommer vikingerne, som slår følge med nogle fattige normanniske godsejer-sønner (Robert og Roger) for at fjerne de “vantro” arabere. Robert døde på Korfu midt i processen, og Roger glemte hvem han var kommet for at hjælpe, og hjalp sig selv til magten i stedet – og således var den første Kong Roger skabt.
Fire Kong Roger’ere senere, overtog prins Henrik 6. af Hohenstaufen fra det tysk-romerske rige butikken i 1194 (fordi han var gift med Roger 2.’s datter, Constance). Men så døde Henrik i 1197, og blev efterfulgt af sin fireårige søn, der dog først blev kronet i 1220. Knægten, Frederik 2., havde styr på tingene og alting gik virkelig godt indtil han døde i 1250.
Efter hans død gad Paven ikke se på alt det kaos dernede, så han indsatte den franske konges bror, Karl af Anjou, som konge. Men Karl ville hellere bo i Napoli og overlade styringen af Sicilien til brutale embedsmænd.
I 1282 havde sicilianerne fået nok (nu havde de jo også opført sig pænt i ca. 13-1400 år) og revolutionen Den sicilianske Vesper var en realitet – efter en fransk politimand havde fornærmet en siciliansk pige, og alle franskmænd der ikke kunne udtale ordet cicero korrekt blev dræbt.
Efter det blev det lidt svært for Karl at finde folk der gad prøve at generobre Sicilien og da han døde i 1302 kom der endelig fred.
Men så kom spanierne valsende ind fra venstre, og skulle lige fælde alle træerne (but why?) og generelt undertrykke befolkningen i 400 års tid indtil Boubonerne skulle lege med øen fra 1734-1860 indtil Guiseppe Garibaldi tog sagen i egen hånd (sammen med sine 1000 mænd), og fik smidt det bourbonske regime ud – således at Italien kunne etableres i 1861 med Kong Vittorio Emanuele 2. som konge.
Og så kan man på en måde godt forstå, at sicilianerne ikke er så skide autoritetstro, og at de ligesom bare er sig selv nærmest, for man ved jo ikke hvilket tåbeligt land der bliver det næste der skal ned og sole sig og spise god mad hos dem.
I virkeligheden trænger de jo bare til at der er nogen der giver dem et kram.
(Kilde: Turen går til Sicilien)
Fra samme skuffe:

Hvor på øen skal du hen? Og med hvilket selskab?
Til Giardini Naxos, en spytklat fra Taormina (har jeg læst mig til…) – og med Stig Elling (aka. Startour); findes der noget andet? :-D
OKAY! Præcis der – as in PRÆCIS der var jeg sidste år :)
Du skal IKKE: tage med på heldagsudflugten til andre byer med gamle seværdigheder, tag evt nogle af dem selv, men den er virkelig penge ud af vinduet.
‘vulkanen’ etta som vi døbte den er megaskuffende, vi købte honning, det var det eneste gode vi fik ud af dagen. Hvis du absolut skal derop, så husk for guds skyld varmt tøj. Det er ikke en joke når de siger, der er koldt.
Der er en lille bustur til omkringliggende byer, som vi var rigtig glad for. Og så var vi på madkursus i Taormina. De to ting vil jeg anbefale videre – hvis i er udflugtstyperne ;)(Bådturen er ret beset ligegyldig, men man får mulighed for at snorkle, hvilket jeg elsker…)
Det var den bedste venindeferie Rikke og jeg nogensinde har haft – til trods for det er en kærestedestination. Man ser par overalt. Indstil dig på det. Glæd dig til gengæld til såååå meget god mad og vin. Alt for meget. (Husk tøj, der ikke strammer..)
Åh. Jeg er helt misundelig.
Verden er lille – og Sicilien endnu mindre ;-)
Mange tak for yderst brugbare rejsetips! Vi har dog ikke tænkt os at lege charterturister mere end én dag, hvor vi regner med at tage på turen til Etna. Det virker nemmest at gøre det med Stig….
Og ellers har vi bare talt om at lege en bil og køre lidt rundt en dag eller to. Taormina skal bestemt også ses, men vi regner med at man bare kan skride derop med en bus (eller taxa).
Det der madkursus i Taormina; er det noget man bare kan bestille fra dag til dag dernede eller skal man være mere tjekket og bestille det hjemmefra? (Hvilket nok er for sent, da vi rejser på tirsdag…)
Er glad for at du skriver det var den bedste venindeferie; vi er nemlig tre veninder der skal afsted – ikke meget kæreste-halløj dér :-)
(Det med maden er også vigtig – er faktisk stort set det eneste vi har talt om…..)
Taormina ligger blot en bustur væk – og der er lækker udsigt hele vejen.
Vi bestilte først madkurset, da vi kom derned. Til trods for at Rikke er talentløs i et køkken, blev det faktisk en af de hyggeligste dage.
Kan godt forstå I gerne vil se Etta. Det er lissom ‘den store’. Men kom ikke og sig, du ikke var advaret, hvis du bliver megaskuffet. men honningboderne på parkeringspladserne giver smagsprøver :D
Du forstår da at forklare det, så det er til at forstå. ;-D
Haha! Tak :-)
Måske jeg skulle have været historielærer i stedet; eleverne ville i hvert fald være glade for at få gennemgået skidtet lidt hurtigt!
Jah – med dig som lærer tror jeg faktisk, at der havde været en chance for, at jeg kunne huske noget fra historieundervisningen. :D
Hej – jeg har også været på Sicilien – som rygsæksturist. Dengang besøgte vi nogle meget “vilde” katakomber i Palermo. Det er ikke for sarte sjæle, men dælme imponerende. Har aldrig glemt oplevelsen, og det er altså 14 år siden nu. Jeg har fundet et link til dig: http://www.italiennyt.dk/rejser-til-palermo.html
Nede i katakomberne ligger det balsamerede lig af en lille pige. Det ser ud som om, hun sover. Og faktisk lærte jeg om denne pige i historieundervisningen i gymnasiet, noget med at faren var læge og at han gik i graven (sin egen, altså) med opskriften på den perfekte balsamering …
Og hvis I kommer til Palermo kan I jo besøge trappen til teatret, hvor Mary Corleone bliver skudt i filmen …
Eller du kan læse 100 tag med hårbørsten før sengetid af sicilianske Melissa Panarello – en bog, der da virkelig fik sat lidt fut i sagerne …
God tur … er skide misundelig