Efter jeg fik hatten gik det helt galt. Men jeg var nødt til det. For min hovedbund havde taget drastisk anstand til at det var den del af min krop der skulle være solskoldet denne gang – og det magtede jeg ikke. Løsningen var en hat – for dem er der alligevel så mange af hernede. Derhjemme er det hipster hatte – hernede er det nok mere mafia hatte… Anyway, jeg købte en i hvid – og så tog det fart. Som Miss Cool sagde: “Du har italian appeal like there’s no tomorrow!”

Jeg var millimeter fra at skulle skrive autografer, følte jeg, sådan som jeg blev stirret på (og stadig gør) af alle. Mænd især, men også kvinder. Og den der ublu stirren som man kun gør, når der er kendte.

Så det tog ikke lang tid at fastslå at jeg jo måtte være en kendis hernede. Måske er det derfor at den ene tjener på vores lokale strand restaurant helt vild med mig. Så meget at jeg nu er nødt til at flygte fra ham, selvom det jo er meget sødt at han har konplimenteret mig til det uendelige – og her for lidt siden var ovre med en blomst og endnu engang fortælle at han virkelig godt kan lide mig.

Uheldigvis taler Sandro virkelig dårlig engelsk med en heftig italiensk accent – og derfor kom jeg vist til at indvillige i at drikke en cocktail med ham klokken fem når han er tilbage på arbejde. Jeg troede han talte om cocktails i aften hvis vi tilfældigvis mødte hinanden.

Så nu skal jeg vist snart på date med Sandro, for Oraklet og Miss Cool har vist ikke nogen hensigter om at redde mig, og skride fra stranden før tid.

Fra samme skuffe:

Flugten over plankeværket

Vitaminer for mænd

Nivea-Pigen på tur med Bubber & BS

Og så kom Elvis

Se aldrig direkte på en Finne!