I dag er sidste dag i denne familie-fest-ramte weekend, men inden jeg overhovedet er kommet ud af døren, begynder jeg at tvivle på, at jeg overhovedet kan komme ud af byen, og ud i Reservatet til familiefest.
For i dag er også dagen hvor der løbes Copenhagen Maraton af tusindsvis af løbetosser – og som jeg umiddelbart kan se på kortet over ruten, så er jeg rimelig meget lukket inde…

Jeg burde egentlig have lært det; at Copenhagen Marathon altid falder sammen med en familiefest, og dermed logistisk kaos for mig. Men da jeg jo ikke selv er en løbe-tosse, holder jeg ikke øje med løbe-nyhederne. Ergo er jeg fanget. Igen.

Og igen kan jeg ikke forstå hvorfor disse mennesker synes det er fedt at skulle løbe inde i byen, og samtidig holde os andre som gidsler. Hvad er der nu galt med Dyrehaven eller andre natur-ting? Er det ikke det vi har det til?!

Jeg har det med løbetosserne, som jeg har det med naturen; hvis I holder jer fra mig, så holder jeg mig fra jer – og så er alting godt. Men på sådan en dag som i dag, hvor jeg om en halv time skal finde ud af hvordan jeg forcerer løbetosser og kommer ud af byen, bliver det nok lidt svært at lade være med at spænde ben for et par stykker. De har jo selv bedt om det, ved at løbe i mit hood….