The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Heureka!

Bedst som jeg var lige ved at miste modet, og lidt bare havde på fornemmelsen, at alle de sygdomme jeg den sidste tid har raget til mig, havde konspireret og muteret sig sammen til én stor, og det bare var et spørgsmål om tid før jeg kradsede af, blev jeg fandme erklæret rask! Altså for én af dem.

For jeg havde absolut ikke ja-hatten på, da jeg i dag kørte op til speciallæge nr. 43728 – og det var ikke fordi jeg gerne ville male fanden på væggen, men jeg var helt og aldeles overbevist om, at han ville finde et eller andet mærkeligt som ikke skulle være der.

Men beskeden var helt anderledes, og helt igennem positiv og med ord som “Det ser fint ud” og ønsker om en god ferie, blev jeg sendt ud i friheden med en raskmelding!

Virkelig mærkeligt, når det er så lang tid siden man har fået raskmeldinger og ikke bare nye sygdomme til bunken, hvilket også gjorde, at det tog lidt tid for mig, før det gik op for mig, hvor gode nyheder det var, og hvor lettet jeg i virkeligheden var.

Så nu kan jeg tage til Málaga* uden “akut indlæggelser” hængende over hovedet – og det er faktisk ganske rart.

*Den der askesky får I lige tjek på inden, Ikk’ Island?

Previous

Hug en hæl og offer et får

Next

Fuld og vind af skæv

3 Comments

  1. Men graviditet er jo som sådan heller ikke en sygdom?

    • The CityGirl

      Nej, men det har heller aldrig været en af diagnoserne – det har jo kun været ønsketænkning fra min læges side…

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén