Lørdag aften, da vi sad oppe i sommerhuset, efter at have kørt roséen (for roséen skal jo altid køres!) var der stadig fuld knald på synapserne. Sådan er det jo bare, når man har været udenfor byen i et døgn, ligget i solen i haven og hørt Radio Kattegat – og eneste reelle aktivitet har været at blande G&T’s og ryge tusinde smøger.

Så da Bezzerwizzer blev taget frem, blev banen også kridtet hårdt op – specielt da en prøvede at zwappe en holdkammerat væk. Det går bare ikke ubemærket hen på sådan en Lesbian Lover Weekend, som det nødvendigvis måtte være vi havde gang i. Hvad andet kan man udlede, når fire piger og en VIP hund tager i sommerhus? Det er jo præcis som i mændenes fantasier, hvor vi render rundt i bikinier og leger pudekamp. Hele tiden. (Ironi kan være anvendt her…)

Men det stoppede altså brat, da Loser-holdet forsøgte at zwappe sig til bedre hjerner. Det var ikke fordi vi ikke kunne forstå deres desperation; når man er 3-4 runder bagud, så kalder det naturligvis på drastiske handlinger. Der er dog bare grænser, og når man er så taber-agtige, som de virkelig var, var der ikke andet at gøre end at spille Losersign. Sangen som nu 100% har fået sin berettigelse!

Så ingen LL Weekend uden drama – men så er det godt vi har Anne Linnet og Fagget Fairys til at dæmpe gemytterne igen.

Fra samme skuffe:

Oh, what a nice wooden horse…