“Hvor helvede kommer det der barn fra?! Der står jeg skal have et barn med! Hvordan kommer jeg af med det?!” råbte jeg desperat ind i telefonen.
Jeg prøvede jo faktisk bare at bestille en flybillet. Uden børn. For jeg bestiller aldrig børn med mine flybilletter.

Men af uransagelige årsager var der pr. default sat et barn til 850 kroner på min flybillet – og jeg kunne ikke klikke det fra. Og jeg var ved at blive sindssyg over hvor helvede det kom fra, det skide barn. Så jeg startede bestillingen forfra – og barnet var der stadig.
Det var først i tredje forsøg at jeg så, at der var et præ-indstillet barn, som jeg så endelig fik klikket fra og endelig kunne købe min flybillet!

Det var tæt på at være traumatiserende, at jeg ikke kunne komme af med barnet, og det var lige før jeg også bare accepterede det. 850 for et barn er vel ikke så meget, og man kunne vel sikkert sælge det videre med større fortjeneste?

Og mens jeg kæmpede med flybilletter og præ-indstillede børn, havde jeg Kat i den anden ende af telefonen storgrinende. Hun nægtede at få besøg af mig hvis jeg havde børn med, uagtet at jeg desperat prøvede at fortælle hende at det altså ikke var med min gode vilje at jeg tog et barn med – og jeg jo ikke engang vidste hvad det var for et barn der var tale om!

Da det endelig lykkedes at komme afsted uden børn, åndede vi begge lettet op, og måtte nødvendigvis konstatere, at børn på en måde bare er en omvendt banjo; Man drømmer ikke om dem, og man håber ikke de er der.

ESTA i sydens sol – uden børn: 19 dage.

Fra samme skuffe:

Faktisk er banjo meget trendy

Hvad hvis den ligner en ork?

Postkort fra Málaga: Vinderkoncept

London, baby! – og med diadem

Hvad hvis den ligner en ork? II