The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

London, baby!

Imorgen skrider jeg til London. Byen som jeg næsten var i et fast forhold med for år tilbage. Siden har vi ikke talt sammen, men jeg har ja-hatten på, og tror på, at vi kan genfinde hinanden igen. Faktisk er jeg helt overbevist om, at vi bliver nyforelskede i hinanden igen, for man skal godt nok være en kold bitch hvis man ikke kommer i godt humør af alt det bryllupstamtam og de dertilhørende amoriner der kommer til at svæve rundt i luften, takket være Will & Kate, der jo sætter byen på den anden ende fredag.

Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at være en kold bitch, faktisk har jeg tænkt mig være virkelig åben og imødekommende, så jeg håber at London vil være det samme. Vi har jo trods alt så mange skeletter i skabet sammen, at alt andet vil være dumt.

Så jeg glæder mig til shopping, til kaffe, til dine & wine, til fester i Hyde Park (eller hvor vi nu ender), til godt selskab – og naturligvis til at se det royale cirkus for fuld udblæsning.
Og hvis vi render ind i Ulla Terkelsen vil det jo bare være perfekt! Jeg ser faktisk lidt for mig, at Ulla og jeg kan rapportere sammen derovre fra. Er faktisk helt overbevist om, at vi vil være det perfekte makkerpar til sådan en royal reportage, og er næsten lidt skuffet over at hun aldrig har ringet.

Så hvis du læser det her, Ulla, slår du bare på tråden, og så laver vi royale reportager, som verden aldrig har set dem før!
Hvis ikke, så er vi bare dem der står med en fadøl i hånden og et diadem i håret.

Previous

Spørgsmålet om ferie

Next

Undervurder aldrig et royalt bryllup!

4 Comments

  1. Jeg håber da den ondelymne, at du er der for at reportere … der er jo kjoler, der skal fortælles om til godtfolket derude!

    • The CityGirl

      Altså jeg skal selvfølgelig nok rapportere alt hvad jeg kan derfra – men lige det med kjoler, tror jeg ikke du skal satse på mig… Så skulle jeg vist have været derovre tidligere og campere for at komme så tæt på: http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/udenlandskekongelige/article1544370.ece
      Så medmindre jeg skal danne makkerpar med Ulla T. og får lov til at stå der hvor pressen står, så synes jeg du skal tænde for tv’et i stedet. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil, men jeg tør bare ikke love noget som jeg så ikke kan holde…

      Men jeg lover dig at der kommer fyldige reportager om alt hvad vi oplever! ;-)

  2. God fornøjelse! Tror godt nok jeg skulle have mange ja-hatte på for at tage derover i disse dage.

  3. Kinapigen

    Wow hvor sejt, at skulle opleve det helt tæt på – eller så tæt på som du kan komme.Jeg krydser fingre for at Ulla ringer :)

    Jeg selv skal selvføgelig se det – troede dog det var senere….. Det er jo næsten i spisetiden her i Kina.

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén