Så stod man i badet i morges, og det hele lignede til forveksling alle de andre morgener. Lige indtil der blev bælgravende mørkt. Så stod man der. I mørke. Og tænkte, at man egentlig er mest tryg ved at tage bad i lys – også selvom det ikke er noget man nogensinde før har tænkt over, fordi det ligesom aldrig har været noget man skulle tage stilling til før.

Og det eneste man ligesom kan konkludere er, at det er pisseirriterende at skulle fumle rundt efter sæbe og shampoo i mørke – og konstant være i fare for at rive alt muligt ned. Hvilket man selvfølgelig gjorde. Så nu ved jeg, at en flaske shampoo kan falde ret hårdt.

Fanden tag dig Gud, at du ikke lige kunne have ladet pæren holde bare 3 minutter længere! Eller bare have sagt det du plejer at sige: “Lad der blive lys!”. Bare et lille blafrende stearinlys ville have gjort forskellen. Anything.