“Du ligner lidt en sekretær”
Siden jeg erkendte at jeg ikke er nogen vårhare længere, og kastede mig i armene på Synoptik, som var så venlige at give mig mit syn tilbage, er det egentlig gået meget godt. Jeg mener, der er en helt klar fordel ved at kunne se, sådan rigtigt. Ligesom man kunne dengang man var ung.
Men der er også en bagside af medaljen, for én ting er at vænne sig til at have et stativ monteret i ansigtet, hvilket faktisk går overraskende godt, men så er der alle de situationer, som man aldrig før har skulle tage stilling til, og hvor jeg er ret meget på bar bund.
Eksempelvis når det regner. Så hjælper briller jo ikke særlig meget, når der er vand på dem.
Jeg spurgte min far, for jeg tænkte, at en mand der har gået med briller næsten så lang tid som jeg kan huske, garanteret havde en løsning på problemet. Men jeg fik bare at vide, at så måtte jeg bare tage dem af. Da jeg så svarede, at så kunne jeg jo ikke se, affejede han mig med, at de kunne andre jo ikke se. Og så var vi ligesom tilbage til dengang jeg alligevel ikke kunne se.
Næste problem jeg har opdaget er, at briller er lidt ligesom studenterhuer. Man tager en beslutning og så holder man sig til den! For ligesom dengang med studenterhuen, som ikke blot gav dårligt hår, så satte den også et eftertrykkeligt mærke i panden, så man ikke tog den af, før man skulle i seng, så er briller også sådan. For de efterlader jo ikke særlig smarte mærker henover næsen.
Dette nævnte jeg også for min far, i vores brille-samtale, hvortil han igen svarede, at det kunne de andre jo ikke se, som om alle i verden er lige så halvblinde som os og mangler briller – og i øvrigt som om det er hans nye standardsvar.
Men det der næsten er det største problem er, at jeg ikke kan ligge og se tv på sofaen med briller på, eftersom jeg antager at de ikke vil have særlig godt af at blive mast. Og når jeg ikke kan have briller på når jeg ser tv, så er jeg igen tilbage til udgangspunktet med ikke at kunne se, så går idéen med briller lidt af fløjten. Alternativet er selvfølgelig at sidde op og se tv, men det er jo ikke sjovt.
Men bortset fra det, så elsker jeg at kunne se igen – også selvom jeg har fået at vide at jeg ligner en sekretær med dem på (hvilket åbenbart skulle være noget positivt og sexet i mænds verden – i min, er det bare en fornærmelse…).
Gadeskilte har virkelig fået en revival i min verden efter jeg kan læse dem igen. Havde alligevel aldrig troet, at jeg ville blive SÅ glad for gadeskilte…
Fra samme skuffe:
Ja, gadeskilte er så smarte! Jeg må snart få nye briller så jeg kan se dem igen uden at skulle stå af cyklen og gå helt hen til dem.
Men jeg kan anbefale dig at anskaffe dig a) et par plastikbriller (altså bare stellet) – de kan sagtens tåle, at man ligger lidt på dem b) et par billige briller fra Tiger, som godt må gå i stykker :)
Det er et plastik stel jeg har, men jeg er nu lidt øm over det, eftersom de jo ikke var helt billige…
Men det lyder som en god idé med et par “sofa-briller”, som man kan ligge og sove lidt på! :-)
Det er synd du ikke kan forlige dig med kontaktlinser, for du lister jo rigtigt mange af grundene til at de altså er federe end briller. I min optik.
Altså nu ville jeg så foreslå kontaktlinser, men kan se på Leoparddrengens kommentar, at det så ikke lige er din ting. Jeg overgav mig til linserne, efter nogle måneder med briller, da det pludselig blev sommer, og det gik op for mig at alle mine solbriller ellers måtte sendes på pension. Og det elskede jeg dem for meget til :-)
Kontaktlinser er ikke helt dømt ude, og jeg regner egentlig lidt med, at jeg på et tidspunkt kommer til at køre begge dele – eksempelvis om sommeren. For som du selv skriver; det er alligevel mange dejlige solbriller man skal sende på pension :-(
Jeg har bare et meget ambivalent forhold til øjne, hvor jeg i bund og grund synes de er virkelig ulækre, og det er også derfor jeg endnu ikke har kastet mig ud i kontaktlinser, for så skal jeg mere i kontakt med mine øjne end jeg har lyst til…
Jeg er sikker på at du ikke er den første der har haft det problem med sofaen – og derfor må der da også findes en løsning… så med hjælp fra google har jeg naturligvis fundet den til dig – dam dam daaaaa, introducing fjernsyns-forstørrelsesglasset! http://www.allproducts.com/manufacture7/ct/a1.jpg
Jamen så er problemet jo løst! Tak! ;-)
- noget der også er helt fedt og mærkeligt er, når man lige pludselig kan genkende folk på gaden som vinker til én – og her gik man og troede, at det bare var distrikpsykiatrien, der lod for mange weirdos gakke rundt i gaderne, men nej man KENDER faktisk nogle af dem – og så tror de heller ikke man går rundt og er for højrøvet til at hilse, jo jeg sir dig man får et helt nyt socialt liv :-)
Haha! Det har jeg dog ikke prøvet endnu, men fantastisk hvis ens sociale liv også bliver boostet ;-)