Aldrig coache på en dårlig linie
Hvis jeg nu arbejdede på et krisecenter, eller noget i den dur, så ville jeg sikkert vide, at man ALDRIG må coache selvmordstruede folk på en dårlig telefonforbindelse. Hvilket var det jeg gjorde forleden.
For det er bare så skidt, når man virkelig prøver at være kærlig og omsorgsfuld overfor ens veninde, som ikke er sådan helt ligevægtig, og man så har en utrolig dårlig forbindelse at gøre det med, hvor udvalgte ord ikke går igennem. Eksempelvis når man indtrængende siger til hende, at hun ikke skal hoppe ud over altanen, og telefonforbindelsen censurerer ordet “ikke”.
Så er man jo både utrolig dårlig veninde, der råder andre til at selvmord, OG en virkelig dårlig krisecoach.
Efter åbenbart at have opfordret hende til at tage springet op til flere gange, gik det op for mig, hvad jeg havde gang i, og måtte genoverveje mine ord utrolig meget. Heldigvis var hun mere lattermild end selvmordstruet, så vi kunne grine af det absurde i, at jeg lige havde opfordret hende til at tage springet. Gentagne gange.
Men nu ved vi også, at man ALDRIG må coache selvmordstruede mennesker på dårlige telefonlinier. Det er faktisk rigtig vigtigt, at telefonlinien går klart og tydeligt igennem. Muligvis en af de vigtigste regler. For det er bare så nederen når man står og råber “DU SKAL IKKE SPRINGE!” og modtageren hører “DU SKAL SPRINGE!”.
Fra samme skuffe: