The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Stil ikke blenderen i solen!

Jeg begynder snart at tro, at det ikke rigtig er ment to be at jeg skulle fylde 30. Eller i hvert fald at jeg absolut ikke skulle gøre et forsøg på at markere det.
Hver dag i denne uge, har der været mindst én krise relateret til morgendagens store fest. Vi nævner i flæng; udsolgt triple sec, med tilhørende redning via Fucking Frederiksberg, kjole der pludselig ikke passer og generelt kaos med indkøb.

I dag er ingen undtagelse. Først fik jeg meldinger om, at der var sprunget et vandrør oppe i sommerhuset – men heldigvis var min far på sagen med en VVS-mand (tak, far!). Dernæst kom der besked om, at der kun er blevet lavet tre sølle poser isterninger. Først panik, for min fryser er ikke rigtig kompatibel med noget som helst lige nu. Men det blev heldigvis også fikset (tak, mor!).

Så skulle jeg finde præmier til morgendagens vindende hold, men København meldte alt udsolgt indenfor prinsessediademer. Det lykkedes dog at finde en anden løsning, men ikke helt nemt med brugt, blond hjerne.
Endelig kom jeg hjem med de sidste indkøb, og gik i gang med at lave guacamole – kun for at se min blender dø foran mig.

Jeg ved ikke om den straffer mig for, at jeg ikke har brugt den i meget lang tid, eller om den ikke har kunne tåle at stå i vindueskarmen og har fået for meget sol – men det er fandme ikke i orden at dø med tre avocadoer i! Har nu bare meget rustik guacamole – men den bliver serveret; så må pigerne bare spise udenom klumperne!

Så nu er jeg naturligvis ret spændt på hvad det næste bliver der går galt; kunne sagtens være, at huset er forsvundet, når vi kommer derop. Men så må vi jo bare tage det oppefra og ned – i det mindste har vi 72 lime; det skal nok blive alletiders fest!

Previous

Stram-op-fold-ind-og-hold-alting-på-plads

Next

Det Store Tjek!

3 Comments

  1. Rikke

    Før blenderen mosede vi avocado til guacemole med en gaffel ;)
    Det bliver årtiets fest. God fornøjelse. Og velkommen i trediverne, her er skønt.

    • The CityGirl

      Jeg gjorde også et forsøg med en gaffel, og fik udjævnet de største klumper – men min tålmodighed rakte virkelig ikke til det helt store…

      Er glad for at du har tiltro til, at det bliver årtiets fest – så skal det sgu nok gå! ;-)

  2. Fez

    Når bare der er guacamole plejer det meste at gå! :)

    Og så ka’ jeg iøvrigt lige komme med et ekspert-tip vedr. isterninger: I de fleste McD’er ka’ du gå ind og købe en stor pose til 25 kr såvidt jeg husker :)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén