Hvem har nogensinde sagt nej til en quickie?

Det kan kun gå galt når to Nørrebro-piger sætter hinanden stævne på Vesterbro.
Således brugte Oraklet og jeg det første kvarter af vores aftale på bare at finde hinanden – og den bar, hvor vi egentlig bare skulle mødes. Og hvis PET aflytter vores telefoner, så har de uden tvivl indslaget til årets julefrokost, hvor to piger uden stedsans forsøger at finde hinanden indenfor noget der kunne ligne 50 kvadratmeter.

Men efter at have fedtet rundt et kvarters tid, lykkedes det til sidst – og så var vi også blevet godt tørstige. Så tørstige, at vi glemte tiden, og pludselig skulle have fart på, hvis vi skulle nå noget Robyn ovre i Tap 1.

Hvor der er vilje er der vej, og hvis man har en cykel, og man i øvrigt kan balancere to mennesker på den, så går det hele – og Oraklet og jeg nåede at se Robyn. Vi fik ikke set hele koncerten, men vist nok det meste af den. Robyn leverede varen, vi havde det fint med at være så rock’n'roll at koncerten var lidt hurtigt overstået – for som Oraklet tørt konstaterede: “Hvem har nogensinde sagt nej til en quickie?”.

Og så fortsatte vi ud på Vesterbros vover på Oraklets cykel.

Fra samme skuffe:

  • Hvem har bukserne på?
  • Hvem sagde talent?
  • Hvem har taget min hjerne?
  • Hvem var morderen?
  • Hvem skulle have vidst det…
  • Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>