creme brulee

Tid til flambering

Bevæbnet med fortrolige opskrifter og en indkøbspose med alt godt fra Irma var vi så klar som vi kunne være til vores flamberings-date i går.
Planen var at flambere ALT – og ærlig talt, så er madlavning altså en hel del sjovere når der er ild og ting i den dur i køkkenet.

Romantikeren havde overtalt sin far til at afgive hans fortrolige creme brûlée opskrift, for vi arbejder jo kun med det bedste af det bedste!
Det gik virkelig hurtigt at få samlet ingredienserne til creme brûlée. Faktisk så hurtigt, at vi tænkte, at vi havde gjort det forkert. Intet der smager SÅ godt kan jo gøres så nemt. Så vi forventede egentlig ikke det helt store.

Mens creme brûléerne hyggede sig med vandbad i ovnen, hyggede vi med vin i stuen. For flambering var jo nært forestående, og det havde vi lidt brug for at drikke os mod til.

Efter vel overstået creme brûlée-bagning satte vi dem på køl, og gik i gang med hovedretten; Steak au poivre – som naturligvis også skulle flamberes.

Første problem opstod, da “hele peberkorn knuses halvgroft i en morter”. Hurtigt gik det op for os, at man ikke kunne knuse sådan nogen i en flødekande med en drinks-morter. Efter at have debatteret frem og tilbage en del, fandt vi en løsning: Man putter da bare peberkornene ned i en pose og bruger en kagerulle! Og så var vi i gang igen.

Med kage-rullede peberkorn fortsatte vi, og efter kort tid nåede vi endelig til flamberingsdelen. Helt tydeligt var det ikke rigtig noget vi havde tænkt sådan rigtig igennem, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra de hvin og hyl og skrig vi satte i, da vi hældte cognac over bøfferne og satte ild til dem.

Steak au poivre blev fantastisk og efter at have indtaget den (og en flaske vin), var det flamberingstid igen!


I al beskedenhed, så blev vores creme brûléer helt perfekte! Åbenbart er det så nemt at lave verdens bedste dessert.
Så det måtte vi lige fejre med lidt bobler – alt andet havde jo været forkert.


Kan så godt mærke både bobler og vin i dag – og jeg forstår ikke rigtig hvordan klokken kunne blive så meget, når vi jo bare skulle flambere lidt og drikke lidt vin…

Fra samme skuffe:

  • Kan det flamberes?
  • Lose-Lose: Politiken Plus vs. P3
  • Postkort fra Stockholm: Naturalie-økonomi
  • Flambiert am Tisch
  • De store dilemmaer
  • 9 comments

    1. Jens Rasmussen

      ja jeres creme brûléer ser helt perfekte ud

      - og det er en gammel sandhed at det simple nogen gange er det bedste!

      Savner dog et billed af jeres bøf :)

      • The CityGirl

        Vi ville egentlig også have taget billede af bøfferne – men kom i tanker om det efter at have spist halvdelen, og så røg den idé jo lidt… Man blive jo sulten af at flambere!

    2. Tårnet

      Ser godt ud og ja det er meget sjovere at lave mad med blæselampe!

      og som forslag til afstemning vedr mænd og date, så når du nu har fundet glæden ved at brænde mad af, hvad så med running dinner?

      • Kat

        Stemmer klart for Running Dinner også, men kunne man ikke forestille sig, at åben ild og dating kunne være en ret farlig cocktail i CG’s tilfælde? Sådan lidt at udfordre en skæbne, der i forvejen – tydeligvis – synes det er mega-skægt at kaste alt muligt guf i hendes retning (fx. kæbe-operation og den slags…)

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>