Ramt af hjerne-lammelse
Jeg glædede mig virkelig meget til den film-date, som jeg havde her til aften. For film-dates er ret gode på mandag aftener, hvor man ikke lige kan overskue at blive udfordret mentalt mere end højst nødvendigt. Så jeg så frem til et helt trygt setup uden overraskelser, med take away-mad, bland-selv-slik og film i sofaen.
Men sådan blev det ikke helt. For nærmest i samme sekund som jeg mødtes med min veninde nede i Elmegade åbnede hun op for overraskelsesposen: “Jeg skal være mor!” proklamerede hun glædesstrålende. Og det eneste jeg kunne få fremstammet var et “Ahva skal du?!” efter et par sekunders hjerne-lammelse.
Det er meget tydeligt at jeg skal arbejde på min reaktion, når folk fortæller mig at de skal have børn – men til mit forsvar, så får jeg det altid at vide på steder og tidspunkter, hvor man ikke regner med at få sådan noget at vide; eksempelvis på fortovet nede i Elmegade midt i en krammer. Og jeg regner jo et eller andet sted aldrig med at mine veninder fortæller at de er gravide, for sådan noget er jo så voksent og ansvarligt, og det plejer vi jo ikke at gøre det så meget i.
Heldigvis kender mine veninder mig bedre end som så, for ellers ville jeg hurtigt få stemplet som Verdens Dårligste Veninde – så jeg fik bare beskeden én gang til, med en tilføjelse om at jeg skulle være moster (vi går åbenbart ikke så højt op i korrekte termer): “Ja, jeg er sgu gravid! Og du skal være moster! Seje Moster CG!”.
Og så begyndte det at gå lidt op for mig, hvad det egentlig var hun stod og proklamerede ud over hele Elmegade – og det skulle naturligvis fejres med både take away-mad, slik og film i sofaen.
Måske skal jeg bare til at forvente lidt oftere, at mine veninder er gravide, for objektivt set, så har vi jo alderen til det – men omvendt, når jeg har haft mistanke til det, og selv har spurgt, har jeg jo været helt off.
I hvert fald skal jeg arbejde lidt på ikke at blive ramt af hjerne-lammelse hver gang jeg får sådanne beskeder, for det er simpelthen for utjekket – og så kan man jo ikke være Seje Moster CG.
Fra samme skuffe:
Det tog mig også lidt tid at vænne mig til at sætte “glad på dine vegne smilet” på, i stedet for den bekymrede “vil du beholde det? Har du fortalt det til faren? panderynken”. Ja, jeg nåede da at blive 30 inden jeg fandt den rigtige grimasse…
Ja, det er jo ikke så mange år siden, at det ville have været total katastrofe hvis nogen af os blev gravide ;-)
Hvad ER den rigtige term egentlig? Moninde? Mors søster = moster, mors veninde = moninde?
Eller også er sproget ikke logisk..
Jeg tror “tante” er det man normalt vil bruge; den “titel” er jo ikke bundet op på hvordan man er beslægtet, så vidt jeg ved…
Tillykke med veninden ;)
I min veninde-kreds har vi snart allesammen børn, og vi joker engang imellem med, hvordan man for få år siden stod med graviditets-testen i hånden og HÅBEDE, den var negativ. Pludselig stod man og HÅBEDE, den var positiv! Hmm… Og nu, hvor vi lige tager en pause med børnene (måske en evigheds-pause), så frygter vi IGEN, at eventuelle tests skulle være positive!
Tak :-)
Og ja, man har mest været vant til at “gravid” ikke var et positivt ord, så det er jo lidt svært at omstille sig….
Kan fuldt ud følge dig :)