Perfekt prinsesse

Jeg kan godt lide Mary, men jeg synes også det begynder at være lidt svært ikke at hade hende. For hun er så fucking perfekt!
Alt omkring hende er så perfekt og elegant, selv det at føde børn. Og det synes jeg ikke er fair overfor os andre.

Når Mary føder børn, er det hele så perfekt, at man er overbevist om, at der ikke noget med ulækkert blod, moderkager og ting der sprækker, som man jo altid skal høre om i malende beskrivelser fra dem der har født. Jeg har aldrig forstået hvorfor sådanne absolut private ting skal deles med andre, som om det bare var en god historie fra en bytur. Og det er heller ikke fordi jeg gerne vil have at Frede står og fortæller i detaljer om de ting når han er nede i forhallen på Riget og fortæller den sultne presse, at det blev et barn – eller i dette tilfælde to.

Men jeg tror bare ikke, at der er noget ulækkert ved hendes fødsler. Hun er så perfekt prinsesse-agtig, at der ikke kan foregå sådanne ting. Jeg tror, at hun maks får lidt sved på panden og så foregår fødslen ved at hun kommer ind på Riget, får en epidural og så klipper vi til næste scene, hvor børnene er født og alle er glade.

Og det sætter ikke os andre i et særlig godt lys. For jeg er ret overbevist om, at hvis jeg nogensinde skal føde, så kan jeg ikke bare gøre det sådan. Det vil uden tvivl blive en grim affære, hvor der vil blive råbt ukvemsord efter alle der er i nærheden. Hvor der vil blive udstedt fatwaer over barnet der vil være i gang med at ødelægge min krop, og det vil med garanti tage mere end de par timer Mary brugte på det i går.

Hvis de i det mindste bare kunne sige, at det var en hård fødsel, så man lidt kunne tro at hun også er et menneske – men sådan er det jo ikke. Og om nogle dage, så kommer hun og børnene ned, og så ligner hun en der lige har været ude og drikke kaffe med veninderne, og ikke en der lige har født og fået sin krop fuldstændig smadret. For sådan er det jo når Mary føder; det er legende let, og ikke noget man lader sig mærke med.

Jeg håber ikke, at mænd tror, at alle vi andre dødelige er lige så perfekte som Mary – for så bliver det nok en kende chokerende, for jeg kender ikke andre end Mary der har kunne præstere en “perfekt prinsesse”.

Fra samme skuffe:

  • Skulle han ikke være perfekt?!
  • Perfekt?
  • Nu er jeg jo ikke en fashionista
  • Taffelsal? Tjeck!
  • Prins Henrik Carl Joachim Alain
  • 7 comments

    1. Karen

      Det er LIGE præcis det jeg skrev til min veninde. Måske med lidt andre formuleringer. Men det er sgu da for perfekt til at være sandt. Jeg tror, at hun har gået rundt med en pude på maven gennem hele graviditeten og har haft en rugemor til at føde børnene. Det må være den eneste forklaring… Eller også er hun bare en rigtig prinsesse ligesom hende på ærten.

    2. Takashimaya

      Jeg synes bare hun virker så kedelig. Måske er det fordi jeg husker nogle af de første billeder af hende og tænkte WTF! om hendes utroligt kiksede bukser, at jeg ikke er misundelig eller noget på hende. (og så også fordi jeg synes hun virker lidt kedelig og synes, at hun må leve et lidt kedeligt liv)

    3. Fez

      Da jeg sad og ventede på sushi i går, samlede jeg et af de billedblade op, der lå derinde…og de havde sådan en hel fler-sides spread om hendes hår, hvor en eller anden frisørtype gav hende stjerner – og sørme om hun ikke på et enkelt af billederne præsterede at få NUL STJERNER! ..so much for perfekt prinsesse siger JEG bare! :P

    4. The CityGirl

      @Karen: Hvis hun er helt slank og på stiletter og slet ikke ligner en der lige har klemt to børn ud, når vi ser hende om et par dage, så går jeg klart med på konspirationsteorien om rugemor! Eller alf – kender ikke så meget til fødsler hos alfer…

      @Takashimaya: Kiksede bukser? Mary? Virkelig?? Var de ikke inn dengang??

      @Fez: Arh, det må jo være en taber-frisør! Mary er jo perfekt, og har dermed også perfekt hår! ;-)

    5. catherina

      Ja det er helt rigtigt. Jegt er overbevist om der er en rugemor inde i billedet.
      Mary har ikke på noget tidspunkt set hormonalt gravid ud. Alle der er trænet vil kunne se det. Og mary var væsentlig tykkere gennem alle månederne ved de 2 første graviditeter. Og alle som har født flere gange, ved man bliver stor hurtigt jo flere gange man har født.
      Selv i 7 måned havde hun en meget lidt mave og en meget klædeligt.
      Lægernes ord var også meget forsigtige. mary blev kaldt Patienten og ikke ved tittel og navn.
      Lægerne tager afsked på stuen og kommer ikke ned når de tager fra rigshospitalet.
      Ingen modtager familien og gæster så kort efter fødslen det gjorde de ikke ved de 2 første.
      Mary vil sikkert også helt fin slank og virkelig stylet når de tager hjem.

      • fez

        Nu har jeg hørt at “man” ikke har set børnene endnu – jeg er sikker på at når vi gør, kommer den endelige afsløring – børnene er af afrikansk afstamning! :P

        • The CityGirl

          Hvis man så rigtig efter, så lignede hun en der var lidt træt, og det kunne jo godt være fordi hun havde født. Hun havde jo MASSIV makeup på, og jeg synes de løse gevandter vidnede om, at alt ikke var så stramt som det plejede…

          @Fez: Men det ville fandme have været sjovt hvis det havde været nogle små chokolade-brune børn, som de havde prøvet at afblege :-D

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>