London, baby! – og med diadem

Jeg var til Farewell-Party hos Den Ene Søster i går; hende og gemalen rykker teltpælene op og flytter til London nogle måneder, og man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kunne ønske dem en god rejse igennem alkohol-tåger!

Så det gjorde vi, og det var også en ganske god fest, lige bortset fra de fem minutter, hvor jeg var fanget i en samtale med en mand, jeg ikke aner hvem var, men som var meget insisterende på, at jeg skulle med i byen, og talte til mig, som om vi havde sludret løs hele aftenen og vidste hvem hinanden var. Jeg kendte ikke engang hans navn, og endnu mindre hvem han var i selskabet, så jeg syntes det var et lidt for løst grundlag at skride fra festen på, og undskyldte mig med at jeg var træt – hvilket bare udløste træls diskussion.

I virkeligheden var jeg jo i gang med at planlægge Kate & Will’s bryllup i april, sammen med Den Ene Søster, og det var faktisk ikke helt let, når alle skulle byde ind med smarte forslag. Eksempelvis var der stor tilslutning til at vi selv skulle være iført brudekjoler, men det afviste vi begge.

Til gengæld tror jeg, at vi indgik kompromis med diadem, og lige bortset fra at jeg ikke har et diadem, eller ved hvor man køber sådan et, så er det okay. Lidt royal er man vel.

Så nu mangler jeg bare at finde nogle penge til en flybillet, en flybillet og et diadem – og så er vi klar til Front Row Royal Wedding!

Fra samme skuffe:

  • Du er min Gang Bang Baby!
  • How to fly an airplane
  • Siger du jeg er fed?!
  • Gardin-mænd
  • Frem med dobbelthagerne!
  • 3 comments

    1. Trofækonen

      Er ret sikker på at man kan købe diademer i Glitter…det skulle da næsten være mærkeligt andet. Navnet skriger jo på diademer! Godt nok på plastik-fantastisk måden, men altså…tomato potato. God fornøjelse

    2. Takashimaya

      Ellers kan du låne diadem af mig. Har alt for mange taget i betragtning at jeg ikke er kongelig eller noget (men mine diademer er på den anden side heller ikke ægte)

    3. The CityGirl

      @Trofækonen: God idé med Glitter; umiddelbart virker det jo faktisk som et sted der har diademer ;-)

      @Takashimaya: Hvis Glitter fejler, så kommer jeg forbi og låner af dig! Hvad bruger du dem til, når nu du ikke er kongelig? ;-)

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>