Plug’n'play coffee
Med smiger når man langt, så da jeg for at stykke tid siden fik en mail med ordene: “Da du tydeligvis har stor viden inden for livsstil og de gode ting her i livet, tænkte vi, at du vil være oplagt til at teste vores nye kaffemaskine/koncept – Dolce Gusto“.
Det er jo rigtigt – eller i hvert fald, at jeg elsker de gode ting her i livet, og min tommelfingerregel ang. kaffe er også “Hellere drikke én dyr og god kop kaffe, end ti dårlige!”. Det retfærdiggør jo også min absolut livsnødvendige coffee to go om morgenen….
Så jeg svarede glad tilbage, at det ville jeg da gerne, og få dage senere stod der en Dolce Gusto maskine i mit køkken. Nogen decideret skønhed er den ikke, men den scorede helt klart plusser på at den ikke var så stor – for det er jo størrelsen på de rigtige espressomaskiner der har afholdt mig fra at smække sådan en ind i mit mikro-køkken.
Da manualer jo er for tabere, åbnede jeg straks kassen, fyldte vandbeholderen og smækkede de der kapsler i maskinen og satte den til at lave kaffe. For hvor svært kunne det være?!
Lidt svært, for den måler ikke selv forholdet imellem mælk og kaffe, så der skal man selv lige kunne tage 170 og 50 ml. på øjemål, så den første kop plug’n'play kaffe blev helt utrolig vandet….
Det gik så langt bedre i andet forsøg og efter fem kopper havde jeg ligesom fået tjek på det. Ikke at jeg ved om jeg rammer målene korrekt, for jeg har jo ikke kopper der er designet til maskinen, hvilket også tæller ned i min bog, hvis det er lidt påkrævet at have dem, for at få det optimale ud af maskinen.
Jeg medgiver at det er skidesmart, og da jeg sidste søndag bare kunne lave mig en kop sådan 1-2-3-så-er-der-kaffe! lige efter jeg var stået op, fik jeg også lidt mere varme følelser for maskinen og hele konceptet – for vi ved jo alle, at hvis der bare er nogen der laver god mad eller god kaffe til mig, så er jeg nærmest forelsket på stedet.
Men hvis jeg skal sætte den lette forelskelse til side, så synes jeg ikke jeg er i målgruppen for maskinen; jeg har jo kaffebarer omkring mig og kan nærmest på alle tider af døgnet finde en god kop kaffe i byen, så derfor har jeg ikke rigtig behovet for at drikke fancy kaffe herhjemme.
Men hvis man ikke bor i byen og gerne vil have fancy kaffe uden de store armsving, så vil maskinen være lige i øjet! Altså hvis man ser bort fra, at de er nogle lidt dyre kopper kaffe med de kapsler, og at man ikke får rigtig mælk i sin kaffe; det er nemlig mælkepulver. Og kald mig bare gammeldags, men jeg vil egentlig gerne have at min kaffe er lavet af rigtig kaffe og rigtig mælk.
Så vi ender på karakteren 4 kopper ud af 6: 2 kopper for lethed, og 2 for smag. For selvom det hele er lidt psuedo-agtigt, så smager det faktisk ok. Det slår ikke min hellige morgenkaffe fra Risteriet, men på den anden side, så er der ingen kaffe der gør det.
Fra samme skuffe:
Jeg tror måske det var dette vidunder, der var en pige, der demonstrerede i Magasin i dag..
Jeg er enig med dig – synes der skal rigtig kaffe og mælk til en latte..