The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Rock’n’roll vs. konventionel

Det var faktisk først bagefter jeg kunne se det, og det er jo ikke fordi handlingerne er voldsomt sære. Faktisk er de ganske almindelige. For almindelige og for konventionelle.

For i stedet for at have brugt min søndag på at ligge brak på sofaen, med eller uden tømmermænd, og have dårlig samvittighed over bare at ligge brak på sofaen, har jeg for en gangs skyld fået en del fra hånden. Måske endda det man bør få fra hånden stort set alle søndage, når man er voksen – i stedet efterlader det mig med følelsen af, at jeg ikke er særlig meget rock’n’roll mere.

For størstedelen af dagstimerne blev brugt i forstæderne til børnefødselsdag. Bevares jeg kom da rock’n’roll-utjekket-single-agtigt næsten en halv time for sent, men det var ikke engang min egen skyld. Det var vejarbejde ved afkørslen til Lyngby V, som sendte mig helt hen til Sorgenfri. Og i stedet for bare at ræse gennem de søvnige forstæder var jeg stuck bag en lille Fiat Punto, som åbenbart ikke turde køre mere end 40 km/t.

Og så stod jeg pænt i forstæderne og konverserede pænt og smilte pænt og deltog pænt i skattejagt, og balancerede pænt et æg på en trillebør, og blev oven i købet pænt til den bitre ende. Hvorefter jeg kørte hjem og så Borgen – ligesom resten af Danmark. Og bagefter satte jeg mig pænt ned og betalte alle de der latterlige regninger, og fik tilmeldt nogen af dem betalingsservice og fik sat dem der skulle, i ringbind. Pænt og ordentligt.

Og efter jeg havde gjort det, tænkte jeg, at når man bruger sin søndag på det, og i særdeleshed sin søndag aften, så er man sgu ikke særlig meget rock’n’roll længere. Så er man snarere voksen og ansvarlig (specielt når man indlader sig på konceptet med at sætte papirer i ringbind, og dermed forkaster det gamle bunke-system) – og når man er voksen og ansvarlig, er man også dét skridt tættere på forstæderne og ligusterhækken. Men nu har jeg jo også bevist, at jeg godt kan opføre mig usandsynlig pænt derude. I hvert fald i nogle timer.

Alligevel håber jeg lidt det bare er en fase, og at jeg imorgen mandag er tilbage til at være mere rock’n’roll end konventionel.

Previous

Egoismens højborg

Next

Hvad hvis den ligner en ork?

7 Comments

  1. Bare rolig, det der med at sætte regninger i ringbind prøvede jeg mig også med engang. Men det viste sig at være en ganske kort fase! Så det er altså ikke sådan at bordet fanger endegyldigt, selvom man begiver sig i kast med den slags eksperimenter.

  2. Det der med papirerne i ringbind, det går i al fald hurtigt over igen. Tro mig. ;-)

    • Øhh, hvad skete der her? Hvorfor så jeg ikke, at LD allerede havde skrevet næsten præcis det samme?

  3. Gentager som de andre to, det med ringbind er en fase.. noget jeg gentager sådan ca når stakkene bliver så store de ikke kan støtte sig selv længere og bliver ved at vælte og flyde ud over hele gulvet..

    Det er bare en måde at få plads til nye stakke på.

    når man bliver overtræt af mapper i rækker der konstant vælter og gulvflydere af stakke i ekstrem grad, som jeg var da jeg var færdig med at studere og samtlige min primære som sekundære litteratur i kompendier som var i løse kopier, da bøger og bogtryk åbnebart var udgået fra forlag… Så er det man graver dybt og finder de store sorte sække frem for at smide dem ud på gaden og sætte ild til, syntes jeg ligesom ville skabe for meget opmærksomhed

  4. Tror altså heller ikke det er endegyldigt bevis på, at du er blevet konventionel.

    På den anden side er det lidt svært at forestille sig sådan nogle som Slipknot sidde og sætte papir i mapper (især hvis det er noget med lån eller pensionsopsparing)

  5. The CityGirl

    Okay, så mapper er bare en fase…. Phew!

    @Takashimaya: Ret griner billeder af Slipknot der sidder og ordner deres pensionspapirer ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén