Klokken 10.18 ringede min telefon, og selvom der var et kikset billede fra 1982 af min søster i displayet, og jeg jo vidste, at jeg skulle til børnefødselsdag her senere i dag, orkede jeg ikke at tage den. Jeg lå jo faktisk lige og sov. Så jeg lod den gå på svarer, så jeg bare kunne aflytte besked mens jeg stadig halvsov.

Det var en lettere hektisk søster der ringede for at sige at de aflyste, og inden hun fik sagt mere på svareren nåede jeg allerede at tænke “Du skal fandme ikke aflyse når nu jeg har slæbt mig igennem mine tømmermænd og været i BR for at købe gave! Og jeg afslog bytur med LoverBoy og alt muligt!” – og nåede faktisk generelt at have ekstremt ondt af mig selv i de nanosekunder jeg havde til at tænke de tanker, inden hun fortsatte forklaringen på svareren.

For i virkeligheden aflyste hun ikke, hun flyttede bare arrangementet til vores forældre fordi de havde haft vandskade – og endda en time senere end først skemalagt. Faktisk ren win-win for den trætte moster, som lidt forbandede at skulle køre hele vejen til Køge på en søndag.

Så mens jeg sendte en sms retur om at jeg havde fået besked og at jeg bare kørte til Bagsværd i stedet for Køge, og undrede jeg mig over om det havde regnet, var jeg generelt bare glad for at jeg slap med at køre til Bagsværd og dermed sparede en halv times køretur, for slet ikke at tale om det faktum at jeg kunne vende mig om på den anden side og sove op til flere timer længere.