The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Pas på den etbenede selvmordsbomber!

Jeg er ikke fan af fanatiske mennesker, hverken dem der brænder koraner af Guds navn eller dem med bælter, der går efter de 72 jomfruer.

Og nu har København fået sin egen selvmordsbomber, og oven i købet en et-benet en af slagsen, som TV2 News breakede for kort tid siden (er faktisk lidt utilfreds med at vi ikke engang kan få en fuldt funktionel selvmordsbomber, når det nu skal være…).
Men faktisk så ved de ikke noget. De sidste tre timer har journalister fra alle medier kredset rundt om Ørstedsparken, hvor der angiveligt skulle ligge en etbenet selvmordsbomber – problemet er bare, at politiet ikke ved noget, og resten vil de ikke sige noget om. Så derfor sidder vi alle og folder vores sølvpapirshatte og konspirerer over hvad der er sket:

Er det en selvmordsbomber?
Har det noget at gøre med 11. september imorgen?
Hvor kommer han fra?
Var det virkelig en bombe han havde rundt om maven, eller bare det klassiske turist-mavebælte?
Er det et fejlslagent terrorangreb?
Hvem var ham manden med de sorte kufferter der gik ind i parken?
Blev der skudt derindefra eller var det en eksplosion – og af hvad?
Bruges labrador-hunde som bombehunde?

Faktum derimod er, at det tog mig 3 gange så lang tid at komme hjem. At jeg fandt ud af at vi har langt flere slags udrykningskøretøjer end først antaget. At jeg nu har set Rullemarie IRL. At jeg ikke kunne komme til at handle i Irma på Nørreport fordi 5A var omlagt. At jeg glemte at jeg var på cykel hen til bussen i morges, og kom til at gå hjem i stedet, så min cykel nu står oppe på Nørrebrogade.

Previous

En duft af pissoir

Next

Illusionen om et voksent menneske

5 Comments

  1. I oplever da noget derovre, det må man give jer

    • The CityGirl

      Ja, det kan ikke rigtig benægtes. Personligt havde jeg nok valgt at eksekvere andre slags events, hvis jeg var in charge… ;-)

  2. peder jensen

    Det kan jo være at han er bøsse og ville ind i parken af den grund, og det kunne jo være, han havde glidekræm i sin mavekasse. Ikk`oss?

  3. SÅ typisk at når der endelig sker noget af den slags, så er man i udlandet og når man kommer tilbage har man så travlt, at man dårlig har tid til at sætte sig ind i, hvad der er sket.

    • The CityGirl

      Der har ikke været så meget at sætte sig ind i, eftersom de ikke har vidst så meget før nu… Men nu ved de hvem han er – vistnok… Tjetjensk bokser fra Belgien! Fancy kombi, synes jeg!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén