The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Luk røven!

I teorien har jeg vel overlevet gårsdagens reunion med Den Hårde Kerne, fra dengang vi var unge. Jeg er jo i live og eksisterer på et eller andet amøbe-plan.
For åbenbart er vi stadig den hårde kerne når vi mødes, så ting som at være ansvarlig og gå tidligt hjem og drikke moderat, blev kraftigt tilsidesat for drikke stort set alt hvad der var og først call it a night, da det begyndte at blive lyst.
Og vi var så trætte tilsidst, at vi lod drengene vinde i TP, hvilket vi jo ellers aldrig gør. Men da det var den eneste mulighed for at komme videre i teksten og dermed i seng, blev vi nødt til det.

For det var en passioneret aften, hvor man ikke bare spillede TP for sjov, men for at vinde. Ligesom man heller ikke diskuterede noget for sjov og således havde vi en utrolig lang diskussion om hvorvidt det er okay at hade alle andre i det offentlige rum, og hvornår man må sige “Luk røven!” til folk.

Eksempelvis blev argumentet “Det er jo bare nemmere at starte med at være sur på folk” fremført, hvortil humanisterne protesterede voldsomt. Ligesom der var stor uenighed om hvornår man måtte springe over i køen, hvis folk bare stiller deres kurv og går væk – og er man selv ansvarlig for at lægge vare-adskilleren på båndet, så man undgår at betale for den næste kundes varer?

Bølgerne gik højt, og jeg fik grønt lys til at sige “Luk røven!” til vagten på arbejde, når han hver eneste fucking morgen skal komme med den samme joke om jeg har taget kaffe med til ham. Lige nu virker det som en befriende god ide at gøre, men jeg er ikke sikker på at den er så god i praksis alligevel – det er jo alligevel ham der bestemmer om jeg må komme ind…

Previous

Illusionen om et voksent menneske

Next

Aldrig mere kaffe-kaos!

3 Comments

  1. Da ellers en ret god undskyldning for at holde en fridag? “Men vagten ville ikke luke mig ind!”

  2. Kat

    Han lyder da ellers til at være en rigtig skæg fætter! Lidt ligesom folk, der ikke vil have bon’en med på maden, fordi ‘Jeg kan jo alligevel ikke trække det fra’-ha-ha-ha-ha-argh!

    • The CityGirl

      Og vi griner så hjerteligt hver morgen…. Virkelig skægt! Gør min morgen så meget bedre….

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén