The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Illusionen om et voksent menneske

Jeg er 29, jeg burde være voksen. Jeg burde have lært de basale færdigheder der gør, at mit hjem ikke længere ligner et teenage-værelse oftere end et teenage-værelse gør det. Men det er svært.

Det er svært at hænge jakken op når man kommer ind af døren, og ikke bare kaste den random et sted i stuen. Svært at stille skoene på plads og ikke bare sparke dem af. Svært at tage sig sammen til at pakke kufferten ud når man har været ude at rejse. Svært ikke at fylde spisebordet med alskens mærkelige ting, når nu det er det naturlige afsætningssted i lejligheden.
Og det gør jo ikke så meget, når det kun er mig selv der skal se på det – til nød veninderne der kommer forbi, men som overraskende nok synes at der er så hyggeligt hos mig, fordi mit hjem er så langt fra et opslag i Bo Bedre.

Men så var man lidt kæk igen, og proklamerede endnu engang, at jeg da godt kunne lægge hus til reunion for Den Hårde Kerne.
Og nu sidder jeg og kigger på sporet fra hoveddøren til sofaen, hvor der ligger jakke, taske, sko og alt det andet. Ser at jeg har formået at få fyldt en lænestol helt op med tøj (måske fordi stolen i soveværelset har nået bristepunktet). Kan konstatere at spisebordet er i undtagelsestilstand, at Korsbækspillet ligger spredt ud med halvdelen af kortene i det ene hjørne af stuen og at der bare er generelt rod strøet ud over alle andre ledige flader – ej at forglemme alle de selvdøde planter.

Det er ikke fordi jeg ikke kan nå at rydde op og støvsuge, men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt træt af mig selv når det skal være sådan være eneste fucking gang jeg skal have gæster. Ville virkelig gerne være sådan en der kunne lægge ting på plads når jeg har brugt dem, og bare holde sådan almindeligt niveau, hvor det ikke altid tager overhånd og ender med at det ser ud som om her har været en et-benet bombemand forbi.

Det er heller ikke fordi det kommer bag på mig; jeg har ALTID rodet – og jeg har altid hørt for det. Min far forsøgte forskellige strategier for at få mig til at lade være med at rode – sågar rengøringssanktioner, hvor han nægtede at gå ind på mit værelse og støvsuge. Han nåede grænsen før mig, og jeg fik støvsuget alligevel…

Jeg forstår ikke hvordan andre menneske gør det, og får ryddet op kontinuerligt – det virker jo naturstridigt for mig!
Måske mangler jeg et gen, eller også er jeg i virkeligheden en teenage-dreng der aldrig bliver voksen…

Previous

Pas på den etbenede selvmordsbomber!

Next

Luk røven!

15 Comments

  1. Tror aldrig det bliver bedre. Det er det ihvertfald ikke blevet for mig.

  2. Bare vent til I flytter sammen med nogen med oprydningsvanvid … min kuffert står på tredjedagen stadig i gangen efter Venedig Filmfestival, og det generer mig på ingen måde at træde hen over den, for jeg nyder at være alene med mit rod indtil i morgen … men så er det også slut!

    ///NIna

    • The CityGirl

      Har også først fået pakket kufferten fra Wien helt ud nu…. Synes jo klart den nemmeste måde at pakke kuffert ud på er bare at bruge fra den til den er tom…
      Men kan jo ikke bo sammen med en med oprydningsvanvid; så bliver jeg jo skudt! Så meget kærlighed findes der alligevel ikke i verden, tror jeg ;-)

      • I mit tilfælde tror jeg faktisk, at det ville være personen med oprydningsvanvid (og det ville jo altså ikke være mig), der ville være i fare for at blive skudt, når jeg tilstrækkelig mange gange havde oplevet ikke at kunne finde mine ting, fordi de ikke lå, hvor jeg havde smidt dem. :ob

        Jeg har i øvrigt også sådan en soveværelsesstol som din. Det hjalp ikke engang, at jeg flyttede til en anden by. Stolen kom med, med tøjbunke og det hele.

        • The CityGirl

          Jeg er kommet lidt frem til, at jeg bare skal minimere antallet af flader jeg kan smide ting på – men så bliver det også bare en meget tom lejlighed…

  3. fez

    hehe, jeg har det på samme måde, men i det mindste kan jeg proklamere genetisk disposition for det – da jeg var lille, når det gik helt galt og vi skulle ha’ gæster, ville min mor bare ta’ sofabords-dugen i alle fire hjørner og samle til en lille pose med alt rodet, og smide ind i skabet :P

    • The CityGirl

      Og der gav du lige en plausibel grund til hvorfor man overhovedet bruger dug! Synes det lyder vildt smart, og vil nu overveje om jeg bare skal have duge på mine borde, så det vil være hurtigere at rydde op ;-)

      • Nåååååhhhhh!!! Jeg har aldrig helt forstået det der med duge, men nu ser jeg lyset!!
        Ville også utroligt gerne være sådan en, der bare lagde ting på plads, så der aldrig rodede. Men det er bare mest naturligt med det åbne flader; stol, spisebord, gulvet… Suk!
        /Helle

  4. Altså! Nu bor jeg jo sammen med en der rydder op, men har fundet ud af, at det i virkeligheden er snyd! Han lægger ganske rigtig tingene væk (og mine) men tror I, han kan finde dem igen? Nix! For han rydder jo ikke tingene hen samme sted hver gang. Og hvor mit system mht at genfinde ting der er blevet væk er at huske hvor de er eller følge mit track tilbage så er der bare ikke samme systematik i CBs oprydning

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén