The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Grådlabil – og med en guldske i røven

Man skal ikke komme og give mig et godt tilbud på min lejlighed og fortælle mig, at hvis jeg slår til her og nu, så er jeg rig om et halvt år. Så bliver jeg bare grådlabil.

For nu har jeg jo gået rundt hele mit angiveligt voksne liv og ikke været voksen, og er gledet af på al snak om fast ejendom og den ansvarlighed det medfølger. Så skal man bare ikke komme og spille smart med et næsten færdigt regnestykke, der kun falder ud til min fordel, og et “Tænk over det, men ikke for længe. Kærlig hilsen mor og far”

For ja, jeg er vel objektivt set født med en guldske i røven, men har jo gjort alt hvad jeg kunne for at fucke det op og formøble guldskeen så mange gange jeg kunne, uden at gå helt konkurs – for åbenbart følger der også en lille smule held med en guldske i røven, så man på forunderlig vis bliver reddet på målstregen inden det går helt galt.

Sandheden er, at jeg er dybt taknemmelig for mine forældres generøse tilbud, men udover at jeg ikke synes jeg har fortjent det, så kan jeg ikke overskue det. For det karambolerer med alle de planer jeg render rundt og har. Jeg ved, at det ser ud som om mit liv er yderst stillestående på ydersiden, men der er faktisk ganske mange realistiske planer, som bare kræver tålmodighed. Ganske vist tålmodighed, som jeg snart løber tør for, men ikke desto mindre så ER der knald på synapserne og ting under opsejling. (Ville bare være rart hvis jeg også vidste om tidsperspektivet hed 1 måned, 3 måneder eller et år…)

Så min første reaktion på denne alt for voksne mail min far havde sendt var at tude. Anden reaktion var at ringe op og være grådlabil i telefonen, hvilket bare blev ignoreret hårdt, mens min far pædagogisk tegnede og fortalte. Da grådlabilitet ikke virkede brugte jeg sidste trumfkort og brød ud i regulær gråd mens jeg hikstede “Men jeg er jo en idiot til økonomi!”, hvilket han bare grinede faderligt af og affejede.

Så nu er der udsigt til, at jeg i nær fremtid bliver voksen med fast ejendom og al den ansvarlighed det medfører (med mindre en advokat underkender min fars gennemførte regnestykke (så der er stadig håb!)).

Kan selvfølgelig altid gøre et sidste forsøg på at formøble guldskeen ved efterfølgende at sælge lejligheden og spille det hele op i Monaco.

Previous

Kan perleplader gøre tricket?

Next

To romkugler for en ulykke

8 Comments

  1. Kat

    Málaga, min skat, Málaga! Folk er pisse-dårlige til at, hvad der handler om spil hernede. Så er der jo en reel chance for at sætte fatters penge på højkant og vinde på helt tarvelig vis ;-)

  2. Lige en anekdote fra det virkelige liv: min tidligere chef fik opgjort genanskaffelsesværdien af alle sine ejendele, og hun havde for over en million kr tøj, sko og tasker(!) Jeg synes, det tjener lidt som en advarsel; hvis man ikke ser sig om, så kan man risikere at have for 1 mio kr tøj, 0 kr i fast ejendom og 27.500 i pensionsopsparing.

    • The CityGirl

      Ja, det siger ligesom det hele – og er kun ok hvis man satser på at dø ung. Og hvis man gør det ender det sikkert med at man bliver 102… ;-)

      • BAre lige for at have noget at holde det op i mod talte jeg lige mine kjoler (og herunder også catsuits og buksedragter). 75 stks. Ved ikke, om det er hvad jeg havde forventet eller om jeg synes det er lidt eller meget. (Men jeg tror, det er lidt mange kjoler)

        • The CityGirl

          Jeg tror også det er lidt meget – men jeg er ikke forarget eller noget ;-)

  3. Vær du bare glad for at bo i et land, hvor det er muligt at få fast ejendom for under 4,5 millioner! (og vær også glad for dine forældre)

    • The CityGirl

      Det er jeg også – men jeg ved bare ikke om det er det jeg vil….

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén