Blondinen og Mekanikeren

Lige siden den lille røde lavede sit stunt i Sverige, hvor den legede legen “Se mig! Jeg har ingen motor”, har jeg lidt gået rundt om den lunkne grød og prøvet at tage mig sammen til at ringe til værkstedet. Problemet var bare, at det er så voksent at sende bilen på værksted – og så plejer det jo at koste en bondegård, og når man ikke er voksen har man jo sjældent bondegårde på bankkontoen.
Men i dilemmaet mellem ikke at være voksen kontra at have en bil med funktionel motor, vandt sidstnævnte og jeg fik endelig ringet til værkstedet.

Jeg lagde stille og roligt ud med at sige, at jeg havde nogle pærer der skulle skiftes foran, og måske også bagpå. Det var ikke noget problem (ville alligevel også have været mærkeligt hvis det var et problem…).
Så tog jeg en dyb indånding og forsøgte at forklare hvordan den lille røde havde opført sig, uden at lyde alt for blond. Jeg tror ikke det lykkedes ikke at lyde blond, men på den anden side blev jeg taget særdeles alvorligt.

Mekanikeren lyttede, og da jeg var færdig med at forklare hvordan en motor pludselig forsvinder, for dernæst at komme igen svarede han meget alvorligt “Nå! Ja, det lyder godt nok mystisk! Det må vi hellere se på!” – sådan helt dommedags-agtigt.
Ville virkelig hellere have haft, at han havde svaret noget i stil med “Nåhr, jamen det er jo bare den der dims der skal skiftes! Det er ingenting!”, og så kunne jeg bare føle mig lidt blond, og så havde de noget at grine af, og så var alle glade.

Nu lyder det bare som om den lille røde fejler noget alvorligt, og alvorlige bil-sygdomme koster jo bekendt bondegårde.

Fra samme skuffe:

  • How to run in high heels
  • Kobl ud og drej kontra!
  • Et skridt nærmere ligusterhækken
  • Stiletter vs. Flyverdragt
  • 1 bil, 1 motorvej, 2 piger og ingen motor
  • 7 comments

    1. Takashimaya

      Jeg er blond men skyder i den slags situationer fuldstændig vildt fra hoften: Tror du ikke, det kan være noget med benzintilførslen til motoren? Eller måske er det en periodisk fejl, hvor kileremmen er slidt lidt skævt og dermed ikke får ladet batteriet ordentligt op under de lange ture?

      Det betyder, at jeg hvis jeg tager fejl lyder topsuperblondinet og hvis jeg har ret får mænd omkring mig til at føle sig lidt kastrerede. Jeg er ikke sikker på, at det er en win på noget tidspunkt at være blond og tale med mekanikere

      • The CityGirl

        Det kan faktisk godt være win at være blond at tale med mekanikere; engang jeg havde lånt mine forældres bil punkterede den, og der var de meget hurtige og behjælpelige da ung blondine stod hjælpeløs med et halvfladt dæk. Men måske virker det kun når man også er ung?
        Er i hvert fald spændt på hvad den endelige dom bliver! Måske du har ret i nogle af dine vilde skud fra hoften ;-)

    2. Ny i New York

      Kan det tænkes, at mekanikeren forsøgte at fremstille din bils tilstand værre end den egentlig er, så han selv fremstår som den ultra seje mekaniker, der reddede din bil fra døden?

      (har lige fundet din blog via Takashimaya. Glæder mig til at følge med :) )

      • The CityGirl

        Den mulighed er der naturligvis altid – men de plejer ikke at overdrive, og han lød oprigtig chokeret over det jeg fortalte…
        Men måske de står og griner af mig når jeg skal derhen i næste uge…

        (Og velkommen til :-))

    3. Kat

      Hvorfor er det, at man bruger bondergård som eksempel på, når noget er meget dyrt? Jeg tænker – er der ikke ret meget andet, som evt er dyrere? Og evt. også lidt sejere… Fx: det koster en rumraket. Eller: det koster en helt masse seje biler…

      Synes, bondegård er fesent

    4. Pingback: Ryk tilbage til start | The CityGirl

    Skriv en kommentar