Første tegn på, at jeg var kommet alt for sent i seng i nat var, at jeg havde seriøse problemer med at finde mit vækkeur da det ringede. Selvom det stod nøjagtig samme sted, som det altid har stået. Var nødt til at sætte mig op i sengen og scanne vindueskarmen, for at finde vækkeuret på samme plads som altid.
Så ved man bare, at man er kommet for sent i seng, når man er for træt til at finde vækkeuret…

Da jeg lukkede computeren ned kl. halv tre i nat, var jeg godt klar over at jeg ville bøde for mit natteroderi i dag – dog havde jeg ikke troet at jeg skulle straffes med så absurd træthed. Men måske er det fordi jeg ikke er i træning længere. Det er jo ved at være nærmest både måneder og år siden, at jeg har brugt halve nætter på mænd – og vel også derfor jeg ikke lukkede computeren ned i god ro og orden til relativ normal sengetid; man må jo tage hvad man kan få.

Og det jeg fik, var en munter omgang af score-spillet Truth or Dare, hvor det viste sig at det var ganske besværligt at “dare” klokken to om natten, idet man åbenbart skulle tage højde for at daren kunne udføres med det samme, således at det ikke blev en fremtids-dare, hvilket var helt ulovligt. Totalt selvopfundne regler for egen vindings skyld, som Den Udsmidte Mand smed på bordet – hvilket også udløste heftige diskussioner. For det er jo ret begrænset hvad man kan dare en udsmidt mand med midt om natten…

Jeg vandt (naturligvis), for det er jo ikke min skyld, at alle kageforretninger er lukkede klokken to om natten, eller at han var for doven til at give sig i kast med daren – men jeg må nok erkende, at medmindre jeg er i træning, så er jeg for gammel til natteroderi og score-spil.

Derfor har der også i særdeleshed været efterslæb på nattens eskapader – og måske også derfor dagens eneste brilliante indslag faldt til jorden. For i nat havde jeg jo glemt alt om at jeg i aften har inviteret til cocktails, og at jeg overskudsagtigt havde sagt at jeg nok skulle købe det hele ind og stå for det hele. Så da det gik op for mig at jeg faktisk stadig ikke ejer en morter til at lave mojitos, og at det måske kunne være ret smart lige at smutte i Irma i frokostpausen, så jeg undgik endnu et stop på vej hjem, følte jeg mig lidt back on track.

Lige indtil jeg kom ned til Rådhusarkaden og måtte konstatere, at de åbenbart var ved at lukke det hele. Ingen mortere, og nærmest ingen varer i Irma. Selv Matas var væk! Og så spørger jeg bare lige; vidste vi godt allesammen at Rådhusarkaden var ved at lukke? Og er jeg den eneste som ikke har fået fællesmailen med de vigtige oplysninger?

Fra samme skuffe:

Konsekvensen af forår

Konsekvensen af et frieri

Konsekvensen af en normal mand