Du må gerne tage en drink!!!
… Tak far, men det er søndag, og jeg er i bil…
Først ringede jeg op til sommerhuset for at høre om mine forældre havde været inde og tjekke deres kælder, som har for vane at blive oversvømmet ved det mindste dryp. Og gårsdagens monsunregn taget i betragtning så jeg for mig, at huset nærmest bare var sunket helt med vand op til første sal.
Men min far afviste det hele, for “Det havde jo ikke regnet særlig meget!”. Jeg prøvede at forklare ham, at folk havde sejlet i gummibåd på Lyngbyvejen, at selv DMI var regnet inde og at der generelt var faldet meget, meget, meget regn. Men det virkede som om han ikke rigtig troede på mig, og det eneste han svarede var, at hvis jeg tog derud og ringede om at kælderen alligevel var oversvømmet ville han ikke tage telefonen.
To timer senere ringede han, lettere brødebetynget. Nu havde han set nyheder og var begyndt at blive lidt nervøs for sin kælder, så ville høre om jeg ville køre ud og tjekke, for jeg havde jo “kun 10 km og de skulle trods alt køre 50, og de havde jo gæster og så kunne jeg jo vaske en vask. Altså hvis vaskemaskinen virkede og blablabla”
Som den gode datter jeg jo er, nu aspirerende til Enevældig Yndlingsdatter, svarede jeg, at jeg gerne ville køre derud.
Jeg inspicerede kælderen, og konstaterede overraskende at der kun lå en lille smule vand i den ene side, hvorefter jeg ringede tilbage til min far. Ret tydeligt at manden havde siddet klar ved telefonen til at modtage nederen besked, da han tog den inden den havde nået at ringe første gang.
Glad kunne jeg overbringe de gode nyheder, og kunne høre et lettelsens suk fra sommerhuset. Helt glad og overstadig svarede min far: “Du må gerne tage en drink!!! Eller sodavand, eller… nej, forresten jeg tror ikke vi har nogen sodavand….”. Fik også at vide at jeg var en virkelig god datter, lidt som om det var mig der havde sørget for at kælderen ikke var oversvømmet.
Måske man bare random skal tage ud og tjekke deres kælder en gang i mellem og fortælle dem, at den ikke er oversvømmet – det lader til at det er opskriften på at blive Enevældig Yndlingsdatter.
Fra samme skuffe:
Dejligt at være lidt yndlings :) Jeg selv har jo deporteret min søster til Skotland for ca. 15 år siden (okay, hun rejste selv), og det har – af rent logistiske årsager – klart bragt mig foran i kapløbet ;)
Altså et meget smart move at deportere sine søskende… Burde jeg virkelig have tænkt på noget før! ;-)