Det ser lovende ud
Hvis jeg skal tro på mit horoskop, så ser det lovende ud – altså det der med kærlighed. Hvis jeg skal tro Korrektøsen så ser det helt ekstremt lovende ud. Men hvis jeg selv ser på det, så kan jeg jo ikke lade være med at være lidt realistisk omkring tingene, og synes måske at hvis man ser nøgternt på tingenes tilstand det sidste års tid, trækker fra og lægger til, så er vi ikke ude i overskud på kærlighedskontoen – og derfor kan det være svært at være jubel-optimistisk omkring situationen.
Derfor var det nærmest kun Korrektøsen der sad og piskede en stemning op alene, og ikke langt inde i samtalen, var ham jeg måske synes er lidt sød, fluks omdøbt til Loverboy, og hun var godt igang med at lægge planer for hvordan jeg skulle score ham. Lidt mere end jeg lige kunne magte, på en flad fredag, hvor jeg nærmest kun fantaserede om sofa, Talent 2010 og Nikolaj Koppel.
Selvom jeg også selv konkluderede at der sad en meget nydelig ung mand, som ny kollega, da jeg kom tilbage fra ferien i mandags, så tvivler jeg bare lidt på at denne uge på nogen måde har kunne give et godt førstehåndsindtryk:
Mandag: Første dag på arbejde efter ferien, hvor jeg var lidt fornærmet over at skulle være på arbejde igen
Tirsdag: Total i fashion-panik over forestående fashion week arrangement
Onsdag: Fraværende pga. fashion week
Torsdag: Tømmermænd og lignede formentlig noget der lidt var løgn (måske også lugtede lidt af værtshus?)
Fredag: Slightly tømmermændsramt (2. dags) primært manifesteret ved ekstrem træthed
Så objektivt set kan han jo næppe have kigget på mig og tænkt at jeg var noget man skulle satse på – det er der jo ingen der gør med folk der bare hvirvler ind og ud af at rum og er helt kaos-agtige, som jeg lidt har følt jeg har været denne uge.
På den anden side, så synes jeg det virker som om han faktisk er lidt interesseret, og måske lidt prøver at få min opmærksomhed. Måske har han endda prøvet mere end jeg har lagt mærke til, for jeg lægger jo sjældent mærke til særlig meget, så bare det, at han har formået at få min opmærksomhed et par gange er pluspoint til ham (normalt skal man jo starte en bandekrig lige foran mig før jeg ser noget som helst).
Korrektøsen er formentlig allerede igang med at planlægge bryllup, eftersom hendes analyse af situationen ikke efterlod mange spørgsmål. De basale spørgsmål som “Er han interesseret i mig?” og “Er jeg interesseret i ham?”. Det var der faktisk ingen tvivl om.
Og jeg medgiver, at tingene virkede meget lette og ligetil sådan som hun udlagde dem – men i virkeligheden kan man jo ikke bare gå hen til en fyr og spørge om han kan lide en. Så bliver man jo skudt; for det er jo det man gør med skøre single piger – alternativt kan man få lov til at indrette lejligheden med 10 katte, men så foretrækker jeg nok at blive skudt.
Skuffen er tom
Er det ikke der man bruger det med en seddel og 2 felter man kan krydse af?
(Det der med at have tømmermænd og lugte lidt af værtshus tror jeg altså god kan virke meget tiltrækkende.)
Mjaaeh… mjoooeh… Kunne alligevel være meget interessant at prøve at valse op og spørge om han kan li’ mig. Kunne være interessant at se reaktionen. Hvis ikke jeg reagerede, sådan fuldstændig som jeg overhovedet ikke er. Eller måske mere interessant at sige jeg kan li’ ham. Med risiko for at chok-effekten vil sætte ham ud af stand til at sige noget til det. Men så, hvis man gjorde det alene med det formål at sige det uden at forvente noget svar. Mjaaeh… mjoooeh… jeg er fristet. Må lige finde en, der er sød. Bum-bum.
Synes det vil være fint, hvis du lige tester konceptet og fortæller mig hvordan det virker inden jeg kaster mig ud i det. Hvis du bliver anholdt skal jeg nok komme og få dig ud ;-)
Ja, tak for det. Much appreciated, really.
På den anden side har du jo en sød en at teste på, hvor jeg skal ud at finde en først…
Hmm… jae… det kan jeg godt se…. Men det ville bare være så fint hvis du testede først! Skal vi ikke lige give det nogle dage, og se om du ikke render ind i en sød du kan teste på?
Måske kan man teste på nogen, man slet ikke synes er søde? Bare sådan for at se reaktioner. Måske bliver man frygtelig upopulær, når man trækker i land med et: “Ej, jeg skulle bare lige se, hvordan du ville reagere”
Hmm… det kan godt være man skal tage en tester… men det bliver også bare rodet hvis de har tænkt det samme, og bliver helt glade… Træls hvis man nærmest slår op med dem samtidig. Men tænker alligevel at en tester helt klart kunne være en god måde at afprøve konceptet!
Kunne vel næsten bare være random fyr ved bussen?
Ja, der er lidt dårlig karma i instant-break-up udgaven. Man kan nok godt forvente at random guy reagerer anderledes en nogen man kender, så de giver vist ikke noget clue om, hvordan den rigtige søde fyr vil reagere. MEN nu har du jo siddet og hygget dig lidt på internettet. Jeg tænker, du kan teste lidt konsekvens med Den Udsmidte Mand. Det er en god plan.
Ja, det ville teoretisk set være en god plan at jeg tester på Den Udsmidte Mand – altså bortset fra at han jo godt ved at jeg godt kan lide ham, og jeg ved at han godt kan lide mig, og at vi egentlig bare er gode venner. Så det tror jeg ikke vi kan bruge som research…