Toppoint for sugeevne!

Jeg dur ikke til det der regnvejr, så jeg troede jo at jeg havde været pisse smart da jeg imorges gik ud af døren. For da jeg kiggede ud af vinduet, og sågar rakte en arm ud også (for det er jo den korrekte måde at vurdere regnmængden på), regnede det ikke særlig meget.

Så jeg vurderede, at jeg godt gad cykle på arbejde uden regntøj. I de 30 sekunder det vel tager mig at gå ud af døren og ned på gaden, havde regnen ændret stil fra “let og næsten ingenting” til “meget våd og mega træls!”. Så jeg ændrede strategi, og cyklede ned til bussen i stedet. Uden regntøj. Og da jeg steg af cyklen satte jeg foden ned i en vandpyt, og da jeg nåede hen til stoppestedet, som er ganske få meter fra cykelstativet, var jeg så våd, at det ikke kunne reddes – og foden i vandpytten havde ligesom ikke minimeret de våde plamager på kroppen – tværtimod!

Derfor stod jeg som den eneste helt trodsigt, helt ude i regnen og ventede på bussen – ingen grund til at søge læ, når skaden er sket, og ens bukser allerede har suget 40 liter vand og ens hår er blevet mærkeligt af regnen. (Hvad er det for produkter de putter i regnen? Det er i hvert fald ikke normalt vand…).

Mine bukser er stadig våde (er faktisk lidt imponeret over deres sugeevne…), og jeg forventer ikke at de tørrer før engang i aften – ligesom min jakke sikkert heller ikke vil vedkende sig tørhed.
Og hvis jeg aldrig nogensinde kan vinde i regnvejret, så bliver det en helt utrolig lang og træls sommer, hvis den skal fortsætte i denne stil.

Fra samme skuffe:

  • Og med våde knæ
  • For 500 kr. regn
  • Stockholmsyndromet
  • Taffelsal? Tjeck!
  • Hvem sagde talent?
  • One comment

    1. Leoparddrengen

      Mja, den kender man jo. Er altid en dejlig fornemmelse med bukser med god sugeevne på arbejde.

      Men det undrer mig at du ikke fortsatte på cyklen, da du nu alligevel havde erkendt gennemblødtheden?

      For egentlig foretrækker jeg bukser der suger videre på våd cykel (og nyde sit martyrium), fremfor at sidde våd i bus.

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>