Jeg prøver at se det fra den lyse side, at der fra idag og en måned frem konstant vil være 22 mænd og 1 bold der okkuperer mediebilledet. Jeg kunne selvfølgelig begynde at interessere mig for det, men ærlig talt, så gider jeg først se det hvis vi kommer tæt på at vinde. Alt er andet er spild i tid.

Det må man bare ikke sige til folk, som går ufattelig meget op i det – og jeg kan da også godt objektivt se at det da må være det ypperste for de her mænd, at de i en hel måned skal se på mænd der finder fællesskab i at erklære kærlighed henover en bold.

Så mens verden går i spade over hvad der sker i Sydafrika, kan jeg i stedet glæde mig over alle de ting jeg får så meget tid til at lave, når nu der kun er VM i fjernsynet, og at jeg kan komme tidligt i seng, fordi der kun er VM i fjernsynet – og chancen for at jeg får pudset vinduer i den kommende måned tror jeg faktisk er ligefrem proportional med hvor mange kampe der bliver vist. Måske jeg endda også får ryddet op i tøjskabet, ordnet bunkerne af udefinerbare ting på skrivebordet og ordnet rodet på computeren.

Det bliver skønt! Eller…

Fra samme skuffe:

Man skal ikke græde over spildte mænd

Skal vi tisse sammen?

Skal – skal ikke?

Skal jeg klappe det for dig?

Vi skal sgu da ligge tæt!