The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Et glow af panik

Hvis jeg kunne spole tiden cirka 24 timer tilbage, og IKKE klikke “opdater”, så havde jeg gjort det.
For i går aftes, lige inden jeg ville lukke ned, og for en gangs skyld gå rimelig tidligt i seng (altså i CityGirl-tid), så jeg, at der var en opdatering til mit tema her på bloggen. Så det kunne jeg da godt lige opdatere inden jeg gik i seng.

Det skulle jeg aldrig have gjort, for det fuckede det hele totalt op. Efter at have brugt uendelig lang tid på at finde fejlen, fandt jeg den: Åbenbart var denne opdatering kun kompatibel med WordPress 3.0 – som først kommer i næste uge. Virkelig rart hvis ham kode-fyren lige havde skrevet det, eller bare ventet med at sende sin opdatering ud, til vi alle var beriget med WordPress 3.0. (Spasser!)

Det var umuligt at rulle lortet tilbage, så i stedet prøvede jeg at finde alternative løsninger, som at finde et andet brugbart tema. Det lykkedes ikke, men til gengæld fandt jeg mit gamle tema i en betalings-udgave, som jo skulle være meget bedre end det gratis.
Så klokken et i nat tænkte “TOP!” – vi bruger nogle penge på det, og får verden tilbage til normal.

Jeg betalte pengene, og fik et link som ikke virkede – og supporten svarede ikke. Tilsidst gik jeg i seng, og lod kaos være kaos, og regnede med at jeg kunne fikse tingene ‘first thing tomorrow’ – for så måtte jeg da have fået et nyt brugbart link!

Det havde jeg ikke. Men op ad formiddagen var der alligevel nogle ting der begyndte at virke, og pludselig kunne jeg godt hente temaet et andet sted. Så det gjorde, installerede det, og konstaterede, at det på ingen måde var så fantastisk som det så ud på papiret. Simple ønsker om bare at kunne få to sidebars er åbenbart so last season, så det er ikke det vi arbejder med nu.

Så hvis du synes bloggen ser mærkelig ud nu, og måske er lidt anstrengende, så er vi to. Dog har jeg fået den nogenlunde tilpasset, så det i det mindste er til at holde ud at se på – synes jeg selv. Og så må vi tage den derfra – for jeg skal altså have noget søvn nu!

For mens der herskede kaos på bloggen, har kjole-situationen udviklet sig til en decideret krise – så det skulle man jo også lige bruge tid på. Uden nogen større succes.
Jeg er ikke god til at håndtere blog-kaos og kjole-krise med søvnkontoen i minus; faktisk får det hele bare et glow af panik, og så kan man lige så godt gå hjem på sofaen i stedet.

Previous

Reglerne for forstads-dating II

Next

Søges: Kjole og mand

6 Comments

  1. Jeg kender jo den perfekte butik at købe bryllupskjoler i, men den ligger i Berlin og jeg fornemmer det er lidt sent at smutte til Berlin for at shoppe kjoler?

    Bare tag noget nedringet på der ikke er sort eller hvidt så går det nok.

    • The CityGirl

      Ja, lidt sent – det er næste lørdag. Og ja, prøver også at finde noget der er nedringet og ikke er sort eller hvidt ;-)

  2. Fez

    Et glow af panik … er det mon det modsatte glow i forhold til det, gravide damer(som vel må være ovre det der når-jeg-det-nu-panik) efter sigende får? :)

    • The CityGirl

      Ja, jeg tror det er meget godt beskrevet – for jeg har da følt mig alt andet end smuk og hvilende i mig selv idag! ;-)

    • The CityGirl

      Uh! Meget fint… Specielt den første; den kunne jeg godt bliver lidt forelsket i… Men den er lige lidt for dyr :-(

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén