The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Om at vende det døve øre til

Det er begyndt at blive forår, og med forår hører også de der latterlige fugle som skal sidde ude foran ens soveværelsesvindue og destruere ens søvn. Og mens jagt-tilladelsen til at skyde de irriterende kræ lader vente på sig, kan jeg ikke gøre andet end at forsøge at vende det døve øre til, når jeg endnu engang er kommet så sent i seng, at fuglene er stået op.
Det kan bare være lidt svært, når der sidder en enerverende kæk fugl og bare bliver ved og ved og ved.

Men så opdagede jeg at jeg, i bogstavligste forstand, godt kunne vende det døve øre til, ved at lægge mig på venstre side i stedet for højre, og pludselig var alle fuglelyde næsten pist væk!

For for mange år siden blev jeg halvt slået ned i byen, med hul på trommehinden til følge. Ikke en skide skæg historie, og ikke et særlig sjovt efterspil med at få trommehinden til at hele. Og jeg havde godt lagt mærke til, at jeg i de senere år faktisk havde nedsat hørelse på det højre øre. Men fra at konstatere det, til at gå til en læge med det, er der lang vej – for det var jo ikke et høreapparet jeg skulle have inden jeg fyldte 30.

Jeg har bare lært at arbejde omkring det; sætte telefonen til det venstre øre, og bare generelt bruge det venstre øre mere.
Men nu er der jo en decideret bonus! Jeg kan gå i seng efter at fuglene er begyndt at kvidre, og bare vende det døve øre til. Døve ører holder maks, og hvad skal man med superhørelse på begge ører; et er alt rigeligt!

Previous

En stor menu med sex on the side

Next

En stor cafe latte to go, intravenøst

4 Comments

  1. Og hvis du sørger for at informere folk om det, kan du jo også i praksis lave en Lord Nelson: “Jeg kan ikke høre dig.”

    Du kunne eventuelt anskaffe dig sådan en tragt ligesom professor Tournesol render rundt med? Eller enkefru Fernando Møghe? (Hvad siger han, Misse? – det skal nok virke godt på barer eller McDonalds.)

    • The CityGirl

      Ja, der er klart potentiale i det!

  2. I min lejlighed kan man vælge at sove i det rum tættest ved haven og havnen – med en blanding af støj fra både fugle og havmåger, samt engang imellem natlige industrihavnsaktiviteter. Eller der, hvor vinduerne vender ud mod en nærliggende bar og fulde folks brølen… (Jeg har så valgt fugle og havnelyde)
    Lyder ikke godt med overfaldet, men jeg går ud fra, at det er derfor, du omtalte en retssag engang.(?)

    • The CityGirl

      Ej, det var da nogle nederen valgmuligheder – men ville også have valgt det samme som dig. Jeg er af den overbevisning, at hvis man vil bo i byen, så må man tage larmen med. Men til en vis grænse; vi skal jo også sove – i hvert fald et par timer ;-)

      Og ja, det var ikke særlig fedt at prøve at blive overfaldet. Det var helt umotiveret på gaden, hvor jeg fik den vildeste syngende lussing af en vildt fremmed mand. Det viste sig at han havde slået på flere kvinder tidligere på aftenen, men eftersom jeg bare kom gående på gaden i modsat retning af ham, og jo ikke kendte ham på nogen måde, var det ret sparsomt hvad jeg kunne give politiet af signalement. (Fandt efterfølgende ud af, at min veninde og jeg havde givet helt modstridende signalement af manden ;-)) – så de fandt ham aldrig, og retssagen var ikke om det.

      Hvad kan jeg sige; nogen skal åbenbart også leve lidt i den juridiske verden og være en del af retssager og nederen ting i den dur :-(

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén