Et saltvandsdrop to go, tak
Jeg havde brug for en drink igår – og det fik jeg også. Endda adskillige af dem. Oraklet og jeg havde store planer for aftenen, men før vi vidste af det, var klokken blevet så mange, at baren vi skulle have været på var lukket, og vi alligevel var blevet så fulde, at alt andet end at vælte omkuld i sengen, ville have været dumt.
Idag har jeg drukket 7000 liter vand, og jeg har lyst til at drikke 7000 mere. Mindst. Tanken om et saltvandsdrop gør mig salig, og jeg har flere gange idag overvejet om jeg bare skulle smutte over på Riget og få det – eller om man selv kan lægge sådan et, eller om det hjælper at lægge sig i et karbad, og om kroppen kan optage al den væske den åbenbart mangler, den vej rundt.
Og for at gøre det værre, så har jeg ikke noget som helst ordentligt tømmermands-slik. Jeg fandt to salte lakridser, og åd dem som om jeg var narkoman og det var mit sidste fix. Jeg er klar til at bytte en guldfisk for en pose salt & vinegar chips, og jeg vil sælge min familie for en stor McD menu.
Jeg antager, at man bare skal lade være at drikke cosmopolitans på tom mave, og med et søvnunderskud på 2756 timer.
Fra samme skuffe: