Jeg er hjemme igen, efter en helt utrolig hård ferie i Nice. Det er selvfølgelig rart at være hjemme igen, konstatere at Herman stadig lever, og slappe af med arbejde og sofa – men det virker også forkert. Ligesom det altid virker forkert at være hjemme igen. I hvert fald for mig.

For selvom det har været nogle helt igennem hæsblæsende dage med utallige cafe creme-pauser i solen, indtagelse af uanstændige mængder fantastisk mad og vin og shopping på Guds nåde, da jeg antager at han har holdt hånden over mit Visa hver gang det glødede igen, så gør jeg det gerne igen. For jeg er jo helt forelsket i det der Frankrig, og jeg tror sgu det er gengældt.

Selvom vi stødte på nogle mænd, som ikke var særlig fantastiske, så var der jo andre der var ganske normale og ikke mindst utrolig pæne at se på. Og mens jeg i Danmark kan tangere til ligegyldig, så er franskmændene ret vilde med mig, i al beskedenhed. Oraklet var også helt overbevist om, at der var et eller andet ved mig de virkelig godt kunne lide. Og det gør altså bare at man får lidt flere smil, der er lidt flere hoveder der vender sig når man går forbi og lidt flere komplimenter. De sætter vel bare pris på smukke kvinder?

Så hvis de danske mænd ikke gider mig, hvorfor skal jeg så gide dem? Det ville da være mere naturligt for mig så bare at tage derned og være blandt mine mange bejlere. Dernede er jeg jo åbenbart ung, smuk, attraktiv og eftertragtet – måske nærmest det modsatte de danske mænds opfattelse. Eller også har danske mænd bare svært ved at sige hvad de mener, og kommer tit til at sige det modsatte…

Jeg kunne godt se mig selv lege Miss Nice nede på Côte D’Azur.

Eneste catch ved det er, at der vil være risiko for at jeg vil æde mig ihjel, for jeg kan ikke sige nej til god mad – og jeg kan slet ikke begrænse mig når alverdens lækkerier ligger for mine fødder.

Således følte jeg at jeg havde en nærdødsoplevelse søndag aften efter at have spist en kæmpe portion foie gras til forret og derefter pasta med muslinger. Og selvom jeg på forhånd godt vidste, at jeg ville føle at døden var nær, efter at have spist alt det mad, overvejede jeg faktisk også en crème brûlée inden mad-indtaget blev skudt igang. Men jeg måtte kapitulere, og acceptere mig slået af en fandens god foie gras.