Fuldkommen missionær
Vi vil ikke nøjes. Så derfor er det det vi gør, og er sammen med mænd der ikke vil have os – og som vi egentlig heller ikke vil have, mens vi drikker drinks og taler om, at vi ikke vil være sammen med de her mænd. At det bare er en fase – for vi fortjener jo bedre!
Bagefter går vi hjem til de der mænd, som vi ikke vil have – og som ikke vil have os.
Og det eneste som de her mænd giver os, er IKKE fuldkommen missionær, som er noget af det vi er bange for. Det er derfor vi bliver ved med at gå hjem til dem, i stedet for at gå hjem med den lækre/søde/sjove/fantastiske mand – for vi ved hvad der ligger derhjemme, og så længe det ikke er fuldkommen missionær, så er der da noget der er rigtigt.
For det er så svært at finde nogen man gider knalde med mere end én gang, for slet ikke at tale om at finde nogen at dele livet med, specielt hvis man skal være sikker på at undgå fuldkommen missionær – hvis man da overhovedet kan det?
Og mens vi sidder og længes efter at være sammen med en mand, som vi gerne vil have, og som også gerne vil have os, bitcher vi over de her mænd, som vi ikke vil have og som ikke vil have os, og hvor skide magelige og komfortable de er, og at de burde gøre noget ved tingene. At de er dumme og lede fordi de er sammen med os, selvom de ikke vil være sammen med os.
Men i virkeligheden er vi jo lige så magelige og komfortable – og dumme og lede, fordi vi er sammen med mænd, som vi ikke vil være sammen med.
Det gik op for mig, at når jeg så mig omkring i venindekredsen, så er der faktisk forbløffende få, som er i et normalt forhold – hvis man definerer et normalt forhold ud fra tesen om at begge vil have hinanden. At jeg har en god håndfuld veninder, som er sammen med mænd, som de ikke vil have, og som heller ikke vil have dem, mens de venter på at den rigtige kommer forbi – og det er jo ikke fordi jeg selv har en glorie jeg kan pudse på den konto, da jeg selv har siddet i fælden engang, og jo derfor godt kan forstå dem.
Men når man bliver ved med at gå hjem til manden man ikke vil have, fordi man ved at det ikke er fuldkommen missionær, skygger det så alligevel ikke for udsynet for ham på den hvide hest? Han kunne jo blive sorteret fra pga. besværlighedsfaktoren som er høj, når man ikke er i Paradise-alderen og gladeligt knalder alt med en puls, og er ligeglad med om det er fuldkommen missionær.
På den anden side kan ham på den hvide hest jo alligevel godt blive sorteret fra pga. besværlighedsfaktoren selvom man ikke har en mand liggende hjemme i sengen, som ikke vil have en, og som man heller ikke selv vil have – for det er fandme besværligt at møde mænd. Altså dem man gerne vil have.
Fra samme skuffe:
Tror måske bare det er vigtigt at fokusere på det første ord i “fuldkommen missionær”? Det er måske ikke så slemt med missionæren hvis det er fuldkomment hver gang?
Det er da netop slemt hvis det er fuldkommen missionær – så er det jo dedikeret kedeligt..
Jeg fatter ikke en bønne. hvad er ‘fuldkommen missionær’?
Missionær, som i missionærstillingen, og fuldkommen, som i intet andet.
Det er i hvert fald sådan jeg tolker “fuldkommen missionær” :-)
ah. Man kan godt finde gode mænd uden at det er kedelig sex. Men det du beskriver lidt ikke sundt. Hvorfor være sammen med en man ikke kan li? Spilder man ikke begge parters tid?
Man spilder bestemt alle parters tid, og det er ikke sådan særlig sundt – men ikke desto mindre er der rigtig mange der gør det…
Nu er der jo to personer i et parforhold og det er en fælles opgave at sikre et godt sexliv. Tag selv stafetten hvis det med parforhold er så skræmmende.
Se eventuelt dette facebook event http://www.facebook.com/event.php?eid=108536855839721&ref=nf
Dette er et bedre link http://powerprinsesse.dk/kurser/erotiktekniktak/
Der er bestemt to personer i et parforhold, og det er bestemt en fælles opgave – men der er bare nogen som er tilfredse med missionær, og som derfor ikke rigtig er til at få med på opgaven. Og når man én gang har prøvet sådan noget, så skal man slet ikke ende i sådan noget kedeligt noget igen!
Tak for link – men jeg behøver sgu ikke nogen kurser ;-)
Tjaeh. Jeg tænkte på et tidspunkt, hvor der var mange kvinder der brokkede sig over mænd der var commitment-phobics. Men er de brokkende kvinder ikke så slemme commitment-phobics? Hvis de så frygteligt gerne ville have et forhold, så spildte de vel ikke tiden på mænd der var bange for at binde sig…
Ja, det hele er meget selvmodsigende. Gad vide om mændene har det på samme måde eller om de er afklarede med det. Tror de fleste er mere afklarede med det end kvinderne ;-)