Oh brother…
Hvis der er nogen der kan tænde mig helt af, så er det min bror. Jeg kan høre det lige med det samme, om han er i belastende humør når han ringer, eller om han er bare marginalt normal. For det meste er han belastende. Og kombinationen af mig, der måske er lidt irriteret, og ham der er belastende er en ligning hvor resultatet er givet på forhånd, værende besværliggørelse af ALT hvad samtalen nu engang handler om.
Denne gang gik det ud på at vi skulle i biografen. Jeg sendte ham en mail igår, hvor jeg spurgte om vi skulle gå i biffen og se A Single Man. Han returnerede med et opkald, hvor han på ingen måde orkede at se den film – men han kunne ikke komme med modforslag. Det mente han måtte være mit job. Jeg holdt på, at det ville være nemmere at han vendte tilbage med et bud på hvad han havde lyst til at se.
Derefter brugte vi lidt tid på at bagatellisere mit begyndende mavesår, og jeg fik at vide, at min bror havde fuldstændig tjek på hvordan det føltes at føde, fordi han havde spurgt sin kæreste, og at mine smerter var vand i forhold til det. (Javel, ja..) Jeg undlod at trække kvinde-kortet, fordi jeg af erfaring vidste, at det kunne blive en uendelig diskussion, hvor jeg ville blive sur og han ville blive endnu mere diskussionslysten.
Da jeg idag kl. 16 stadig ikke havde hørt noget fra manden, og aftalen var at vi skulle i biografen i aften, ringede jeg modvilligt til ham, selvom det jo var ham der skulle ringe til mig. Han var ikke kommet det nærmere, hvad han gad se i biografen, og jo længere samtalen blev, jo mere irriterede blev vi på hinanden. Han gad ikke se det jeg ville se, og jeg gad ikke det han ville se. Og spørgsmålet om vi overhovedet gad se hinanden hang ubesvaret i luften.
Aftalen blev aflyst flere gange undervejs fordi vi ikke kunne komme til enighed – men tilsidst gav jeg mig, og han fik sin vilje. Så nu skal vi se Shutter Island imorgen aften. Måske meget godt at det først bliver imorgen aften, eftersom vi ville være lettere sprængfarlige at sætte sammen lige nu, og endnu bedre at vi alligevel skal i biografen, og ikke ses over en kaffe, så vi slipper for at tale sammen.
Utroligt hvad man byder sig selv, bare for at få fingre i sin retmæssige fødselsdagsgave!
Skuffen er tom
Jeg har set trailer til den, og den ser pænt scarry ud! Så god tur hjem i mørket efter filmen, hehe :p
Så siger jeg bare god fornøjelse. Bagefter kan I passende skændes om plottet, for det egner sig meget til det!
Com’on, girls! Det kan I ikke være bekendt… Er den i det mindste god??
Den er utrolig flot lavet – resten skal helt klart diskuteres, når du har set den, for jeg vil ikke være den onde spoiler her. Men seværdig bestemt :-)
Okay, så tager vi diskussionen bagefter :-)
Men glad for at du i det mindste anbefaler den!
Hvad syntes du så selv?
Gud ja! Glemte helt at vende tilbage!
Er enig i at den er flot lavet, men jeg synes ikke historien holdt helt. Og man har også set bedre præstationer fra Leo-drengen… Så på den ene side var den ok, men på den anden side holdt den bare ikke helt – hvilket gør det svært at sige hvad jeg egentlig synes om den :-D
Men jeg var underholdt undervejs (kom måske til at grine på upassende steder…), men havde alligevel en flad fornemmelse da jeg gik ud af biffen…
Hvad siger du?
Jeg blev rigtig træt af flash back-scenerne med de de druknede børn hele tiden, som også gjorde, at den føltes ret lang. Og så bagefter kunne man så gå igang med at diskutere følgende: Kom det første flash back før eller efter den første pille? Var han overbevist om, at han var syg til sidst, eller spillede han bare overbevist? Var man i det hele taget selv blevet overbevist?
Men lækre billeder.
Så fungerer det alligevel bedre i Málaga. Her kan man vælge mellem én film om dagen på originalsprog, så der er ikke så meget at skændes om. Til gengæld får man set noget rigtig lort af og til. Fx. Daybreakers… Tror gennmsnitligt, at hvert menneske indeholder 100 liter blod i den film! Eller indeholdt i ikke så lang tid, fordi det bev sprøjtet rundt overalt, i takt med at vampyrerne mæskede sig.
Ville hellere se Shutter Island (som DR i øvrigt udtalte med ‘s’et i island – storartet)
Ja, I er heldige i Málaga; ren win-win! Ingen skænderier og mulighed for at lære sproget samtidig med blodsprøjt!