Det er faktisk ret svært både at have et rigtigt liv, og ikke at have noget liv. Indtil idag var det ikke rigtig et problem, mest fordi jeg ikke har haft et rigtig liv i lang tid, eller i hvert fald så lidt, at jeg har kunne manøvrere det uden om det ikke-liv, som har taget det meste af min tid.
Men idag blev det problematisk, fordi jeg havde en middagsaftale med Den Anden Søster. Ikke i sig selv kompliceret, og noget jeg rigtig gerne ville, eftersom vi ikke havde set hinanden eksklusivt i meget lang tid. Men det karambolerede med mine non-livs-aktiviteter, og således nåede jeg først min sofa EFTER aftenens afsnit af Paradise Hotel var slut.
For første gang er jeg i år blevet fanget af Paradise Hotel; jeg fascineres af purunge mennesker med IQ på amøbe-stadiet, jeg undres over hvordan de kan holde sig oprejst og trække vejret samtidig, jeg græmmes over hvor svært de har ved at sætte ord sammen, hvor udfordret de er af den danske grammatik og jeg morer mig over at de kan lave en storm i et glas vand.
Jeg forstår det i virkeligheden ikke; forstår ikke hvorfor de vil knalde for åben skærm og generelt udstille deres åbentlyse lave IQ – og selvom jeg føler mig ekstremt gammel og konservativ når jeg ser det, så må jeg indrømme at jeg er topunderholdt!
Så underholdt, at jeg var ærgerlig over, at jeg havde misset dagens afsnit til fordel for det virkelige liv. Ikke fordi jeg ville have undværet aftenens aftale, men det virkede bare så tomt da jeg kom hjem til sofaen.
I en form for erkendelse, og en del fornægtelse pakket ind i undskyldninger om at det jo er et socialt studie i ungdommens adfærd, som bestemt er vigtig for mig, ramte jeg så et nyt low i mit liv: Jeg købte adgang til aftenens episode på Viasatondemand, og har dermed betalt penge for at se det mest hjernedøde tv.
Jeg er ikke stolt, men jeg var fandme underholdt!
haha – hvis man kunne sætte et “i like” på den her ville jeg have gjort det! Jeg er faldet i samme hjernedøde fælde og jeg STORNYDER det!
(og overvejede lige før at købe mig til det første afsnit, for det fik jeg ikke set. Fnis..)
Tak; man bliver så sært taknemmelig når man finder artsfæller ;-)